Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18, København S

Fredag 8 november 2024, kl. 20-22.



Musik

Ane Sætterstrøm + Cecilie + Kræet

Klub Geyser i Kulturhuset Islands Brygge. Forvent masser af nerve, nærvær og catchy folkpop, når Klub Geyser og Kulturhuset Islands Brygge præsenterer 3 stærke artister og bands i showcase format. Ane Sætterstrøm.

Den danske singer/songwriter, Ane Sætterstrøm, har siden debutsinglen i '23, roteret ad flere omgange på Danmarks Radios playlister. Hun skriver og komponerer al sin musik selvstændigt fra bunden og har som sit klare mål at skabe et varmt, stemningsfuldt og behageligt musikunivers for hendes lyttere. Særligt inspireret er hun af stilarterne indenfor ældre musik, som hun mikser med en mere minimalistisk og nutidig lyd. Således indeholder musikken elementer fra både filmmusik, easy-listening jazz, bossa, 1960-1970'ernes soul og 1970'ernes Carpenters. Melodiernes toner er velovervejede til mindste detalje, mens lyrikken spiller en fremtrædende rolle og giver musikken en ekstra historiefortællende dimension - ofte maskeret bag naive metaforer. På livescenen bliver Ane Sætterstrøm akkompagneret af Joachim Ersgaard, der foruden at være producer i Medley Studios, er en erfaren guitarist.
Cecilie
Cecilie skriver folk indie-pop med nærvær og nerve. Med en karakteristisk vibrato og klokkeklaretoner synger hun med stor indlevelse melodiske sange på dansk, engelsk og spansk-om dét at være menneske i en forandrende tid.
Cecilie indspiller pt. debut EP i hjertet af Lissabon i samarbejde med den portugisiske producer, artist og multi-instrumentalist João Sampayo. Et resultat af at turde følge musikken, der hvor den leder en hen, og at gå med de muligheder, der viser sig på vejen.
Kræet
KRÆET er et nyt dansk band, der synger og spiller egne dansksprogede sange med rockmusikalsk nerve og nærvær fra livets dyrekøbte erfaringer.
Bandet kender hinanden fra det københavnske natteliv. Her finder de inspirationen til deres poetiske tekster, der zoomer ind på liv, som leves lidt på kanten. Fortællinger om skæbner og situationer, som næsten tager fysisk form i Tanias rå og upolerede stemme og stærke udstråling.
Det er solid, varieret guitarrock med inspiration hentet fra blandt andre Nick Cave, Pretenders, Velvet Underground, Patti Smith, Ulige Numre, Peter Sommer og ikke mindst CV Jørgensen. Det hele er udviklet til nye toner med sit eget meget personlige præg.

Entré: 50 kr

Köp/beställa biljetter