AmadeusEnsemblet spiller Elgars cellokoncert med Henrik Brendstrup som solist. Elgar skrev koncerten i 1918-19 under indtryk af rædslerne fra 1. verdenskrig. Dette afspejler sig i musikkens stemning.
Cellokoncerten blev uropført i London i efteråret 1919 med Elgar selv som dirigent. Modtagelsen fra publikum og kritikken var lunken, men siden er cellokoncerten blevet et af Elgars mest spillede værker.
Solisten - Henrik Brendstrup - er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Erlig Bløndal Bengtsson samt i London hos William Pleeth og Ralph Kirshbaum. Han er en meget alsidig musiker, er medlem af det fremragende Chamber Orchestra of Europe med hvilket han har turneret verden rundt. Som solist og kammermusiker har han optrådt over hele Europa, og han er en tilbagevendende gæst ved vigtige internationale kammermusikfestivaler. Som engageret fortolker af vor tids musik har Henrik Brendstrup fået tilegnet og har uropført en lang række værker, og hans indspilning af den russiske komponist Sofia Gubaidulinas musik er blevet særdeles vel modtaget af den europæiske fagpresse. Det pædagogiske virke er også højt prioriteret. Han er professor ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Ved koncerten spilles desuden Nocturne fra En Skærsommernatsdrøm af Mendelssohn og 2 satser af Tjajkovskijs Suite nr. 1 op. 43. Suiten, som Tjajkovskij skrev i 1879, er inspireret af Bachs orkestersuiter, så der er Tjajkovskijs musik i barokke former.
AmadeusEnsemblet består af 15 blæsere og en kontrabas. Ensemblet blev i sin tid stiftet ud fra ønsket om at samle de bedste amatørblæsere for at kunne spille de smukke serenader af Strauss og Mozart. Sidenhen har ensemblet udvidet repertoiret for denne særlige symfoniske blæserbesætning med arrangementer af kendt musik samt gennem bestilling af ny musik af fremtrædende danske komponister. Gennem årene er det blevet til hele 17 nyskrevne værker.
AmadeusEnsemblet har en omfattende koncertvirksomhed, som bl.a. indbefatter koncertturnéer til Færøerne og USA, og i 2018, hvor ensemblet fejrede sit 25-års jubilæum, gik turen til Sønderjylland og Nordtyskland. I efteråret 2022 var AmadeuEnsemblet i Riga.
Koncerten dirigeres af Jørgen Fuglebæk, som har taget sin dirigentuddannelse ved Royal Academy of Music i London. Han debuterede i Tivoli med Sjællands Symfoniorkester i 1981. Jørgen Fuglebæk har gennem årene dirigeret de fleste danske orkestre, og han har dirigeret i udlandet. Jørgen Fuglebæk har i en årrække været chefdirigent for Studenter-Sangforeningen, og han er en efterspurgt dirigent inden for amatørmusikken - det gælder alle genrer: kor, symfonisk musik, opera og operette.
Ensemble: AmadeusEnsemblet
Dirigent: Jørgen Fuglebæk
Solist: Henrik Brendstrup

Fri entré
Ensemble: AmadeusEnsemblet
Dirigent: Jørgen Fuglebæk
Solist: Henrik Brendstrup
Program | |
Tjajkovskij | To satser fra orkestersuite nr. 1 |
Mendelssohn | Nocturne fra En Skærsommernatsdrøm |
Elgar | Cellokoncert |