Tisdag 6 maj 2025, kl. 17-18.30.



Guidad visning

Levende fortællinger - Skyggekrigerne

Skyggekrigerne viser historien om modstandsbevægelsens internationale samarbejde under 2. verdenskrig. Kom med på en rundvisning i udstillingen.

Alle voksne i Europa kender historien om 2. verdenskrig, og hvordan modstandsbevægelserne understøttede de allieredes krig mod Nazityskland. Eller gør de?

Udstillingen 'Skyggekrigerne' inviterer ind i en verden af hemmelige missioner, modstandsarbejde og ufattelige ofre under besættelsen af Danmark fra 1940-1945. Fokus er på SOE (Special Operations Executive), den engelske efterretnings- og agenttjeneste, der fik Danmark organiseret i et kompliceret modstandsnetværk på tværs af politiske fløje.

På rundvisningen fortæller museets guide om nogle af de dramatiske begivenheder, der udspillede sig på Vestsjælland. Vestsjællændere fik nær kontakt til engelske spioner, de fik våbentræning og hjælp til organisering. De stod parat, når engelske fly nedkastede våben til modstandsgrupperne, og de udførte farlige missioner. Indsatsen kom også til at koste mange unge britiske mænd livet samt tab af mange Royal Air Force fly.

Få et indblik i personlige fortællinger fra de modige kvinder og mænd, der kæmpede i skyggerne og se f.eks. originale våben, der blev brugt i kampen mod Nazityskland.

Efter rundvisningen er det muligt at gå i dybden med historierne i udstillingen i eget tempo og se en kort film i tilstødende lokale.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.

Pris: Medlem af en museumsforening under Museum Vestsjælland= 50 kr.
Pris: ikke medlem = 125 kr.

Entré: Ikke medlem af MVE museumsforening: 125 kr, Medlem af MVE museumsforening: 50 kr

Köp/beställa biljetter