Arkiv: Overstået event
Teaterbygningen - Køges Kulturhus

Bag Haverne 1, Køge

Onsdag 18 september 2024, kl. 18.30-20.



Föredrag

Foredrag om Ventesorg

Et samarbejde imellem kirken, kommunen og civilsamfundet. Onsdag den 18/9 kl.18.30-20.30 på Teaterbygningen i Køge. Når du er pårørende til et menneske med en demenssygdom skal du både omstille dig og indstille dig på et andet liv end det du drømte om.

Sorgen over at miste den anden over tid, er længerevarende og tvetydig. Gennem eksempler og viden fra pårørende vil jeg fortælle om det som nogen kalder 'ventesorg' - jeg kalder den 'dobbelt sorg' fordi vi ikke venter, men oplever at miste lidt hver dag over længere tid. Hvad betyder det for os at være i sorg i mange år og hvordan kan vi finde trøst og hjælp til at leve med at vi som pårørende oplever at vi er på vej væk i hver vores retning? Det vil jeg forsøge at sætte ord på. Lillian Jordan Nielsen, er sognepræst i Næstved, Skt. Jørgens kirke og Ældre og kirkekonsulent på 25% i Roskilde Stift. Hun har en master i sjælesorg fra Københavns Universitet og har senest skrevet bogen: 'På vej væk - Pårørendegrupper til demensramte i kirken', Eksistensen 2022. Hun har siden 2018 haft pårørendegrupper til demensramte og har selv været pårørende til sin mor der døde af Alzheimer. Tilmelding: 25 kr. pr. person heri indgår kaffe/te og kage som serveres i pausen. Betaling skal ske ved overførsel til Alzheimerforeningen: reg.nr.: 9570 Kontonr.: 12607989 Husk og skriv: Navn + »Foredrag i Køge«.