Udstillingen Blandt Træer tager afsæt i Henry Heerups brændende interesse for naturen og i særdeleshed træet som symbol og motiv. Hermed ønsker museet at markere 100-året for Heerups 'kunstneriske fødsel'.
Sådan beskrev han selv sin oplevelse af ulvedalsegen, som han malede første gang 17 år gammel en Skt. Hans aften i Dyrehaven i 1924. Heerup omtalte siden flere gange oplevelsen som afgørende for hans valg af livsvej og udtrykker herigennem en forbundethed i og med naturen. Det er en naturdyrkelse, som i dag optager flere samtidskunstnere. Blandt andet Rune Bosse (DK, f. 1987) og Astrid Kruse Jensen (DK, f. 1978), der er inviteret til at vise tegninger, skulpturelle træobjekter og fotografiske værker side om side med en lang række af Heerups malerier, tegninger og grafiske tryk fra museets samling og private.
Trods en opvækst og et liv i storbyen levede Heerup hele sit liv i nærhed til naturen. Naturen, som Heerup holdt mest af og dyrkede, var den i hans nærhed: byens parker, Dyrehaven og hans egen have, hvor der ikke var meget dramatik over de selvsåede hyldetræer, katost og bjørneklo. Han skabte helst sin kunst under åben himmel - og siden 1945 i sin have i Rødovre. Heerup både malede, tegnede og skrev om Ulvedalsegen gentagne gange over årene. Blandt andet i 1969 med maleriet Drengen ved Ulvedalsegen, hvor han 45 år efter sin skelsættende oplevelse lagde endnu et betydningslag til. Inde i træets knudrede stamme står en mand - gråhåret, men muskuløs. Det er den nu 62-årige kunstner, der malede et syn, hvor han så sig selv som en naturlig kerne i det hule træ, som lå han trygt i en livmoder. Det er i denne skildring af forbundethed og nærhed mellem menneske og natur, at vi skal finde egens grundlæggende betydning for Heerup.
I træet, og i naturen generelt, fandt Heerup en forbindelse til livets, og samtidigt også kunstens, dybere mening. Det kommer til udtryk i hans mange motiver af ikke mindst træer, som synes at betone altings forbundethed. Det er et natursyn, som flugter den italienske biolog og filosof Emanuele Coccias syn på træer som livets udspring: "Vi glider altid ind i andre legemer på en både fysisk og billedlig måde, og vi bliver altid på samme måde invadereret af andre legemer." (Emanuele Coccia i interview med Rune Lykkeberg i Information, 6. maj 2022).
Läs mer på webbplatsen
Sådan beskrev han selv sin oplevelse af ulvedalsegen, som han malede første gang 17 år gammel en Skt. Hans aften i Dyrehaven i 1924. Heerup omtalte siden flere gange oplevelsen som afgørende for hans valg af livsvej og udtrykker herigennem en forbundethed i og med naturen. Det er en naturdyrkelse, som i dag optager flere samtidskunstnere. Blandt andet Rune Bosse (DK, f. 1987) og Astrid Kruse Jensen (DK, f. 1978), der er inviteret til at vise tegninger, skulpturelle træobjekter og fotografiske værker side om side med en lang række af Heerups malerier, tegninger og grafiske tryk fra museets samling og private.
Trods en opvækst og et liv i storbyen levede Heerup hele sit liv i nærhed til naturen. Naturen, som Heerup holdt mest af og dyrkede, var den i hans nærhed: byens parker, Dyrehaven og hans egen have, hvor der ikke var meget dramatik over de selvsåede hyldetræer, katost og bjørneklo. Han skabte helst sin kunst under åben himmel - og siden 1945 i sin have i Rødovre. Heerup både malede, tegnede og skrev om Ulvedalsegen gentagne gange over årene. Blandt andet i 1969 med maleriet Drengen ved Ulvedalsegen, hvor han 45 år efter sin skelsættende oplevelse lagde endnu et betydningslag til. Inde i træets knudrede stamme står en mand - gråhåret, men muskuløs. Det er den nu 62-årige kunstner, der malede et syn, hvor han så sig selv som en naturlig kerne i det hule træ, som lå han trygt i en livmoder. Det er i denne skildring af forbundethed og nærhed mellem menneske og natur, at vi skal finde egens grundlæggende betydning for Heerup.
I træet, og i naturen generelt, fandt Heerup en forbindelse til livets, og samtidigt også kunstens, dybere mening. Det kommer til udtryk i hans mange motiver af ikke mindst træer, som synes at betone altings forbundethed. Det er et natursyn, som flugter den italienske biolog og filosof Emanuele Coccias syn på træer som livets udspring: "Vi glider altid ind i andre legemer på en både fysisk og billedlig måde, og vi bliver altid på samme måde invadereret af andre legemer." (Emanuele Coccia i interview med Rune Lykkeberg i Information, 6. maj 2022).
Entré: 65 kr
