BARONESSEN FRA BENZINTANKEN. Dialog: Jacob Morild. Musik: Morten Wedendahl. En nyere dansk musical, der er baseret på den kendte og folkekære film af samme navn fra 1960, hvor Ghita Nørby, Ove Sprogøe og ikke mindst Dirch Passer foldede sig ud.
Handlingen: Baron von Rosensteen begraves. Da Rosensteen er uden arvinger, står det gamle Rosensteen Slot til at skulle arves af familien Rabenfeldt. Dog har højesteretssagfører Berg blandt den afdøde barons papirer fundet et dokument, der viser at baronen havde et barn uden for ægteskabet med en ikke-adelig kvinde. Enkebaronessen og højesteretssagføreren beslutter sig for at finde barnet, og dermed en arving til slottet. Barnet viser sig at være pigen Anne Tofte, som arbejder på en benzintank hos sin onkel Lars Tofte og hans kollega Hans Høy. De overtaler Anne til at bo hos baronessen et stykke tid, hvilket hun ikke er meget for. Enkebaronessen prøver at lære Anne at være en fin dame, frem for den drengede værkstedsmekaniker som hun er opdraget til. Selvfølgelig går der kuk i arven. Den fæle Clarissa Rabenfeldt vil ikke vinke farvel til en titel til sønnen Henning og brænder dokumentet. Men så træder slottets grå dame i aktion. Hun præsenterer sig som Henriette von Rosensteen, 1740-1782, og så tager handlingen for alvor fart. Som man kan læse ovenfor, er musicalens handling meget tro mod den populære danske film. ''Baronessen fra Benzintanken'' har det hele - et skønt persongalleri, en sjov og levende dialog, sprudlende musik og store dansenumre - kort sagt alt det et festligt og fornøjeligt sommerspil skal indeholde. Forestillingen varer 2 timer og 30 minutter inkl. pause.

Entré