Arkiv: Overstået event
Train

Toldbodgade 6, Aarhus C

Fredag 30 augusti 2024, kl. 19.



Jazz

Clapper

Det bliver både ekstremt tight og tilbagelænet, når hypet Aarhus-kvartet gæster Hvælvingen med deres blanding af klassisk soul- og fusion jazz med instrumentale hip hop-beats og fløjlsblød neosoul.

Den aarhusianske kvartet Clapper er forholdsvis ny, men bag navnet gemmer sig et garvet superhold af nogle af de dygtigste yngre navne på den danske jazzscene.

De fire medlemmer Frederik Emil Bülow (trommer), Adrian Christensen (bas), Jeppe Lavsen (guitar) og Malthe Jepsen (tangenter) har markeret sig på kryds og tværs i diverse konstellationer og opnået store anmelderroser i bands som Abekejser, Hvalfugl og Ipek Yolu.

Hypen var derfor stor, da Clapper gav deres første improvisatoriske kvæk i starten af 2023 - og de mere end levede op til hypen med deres blanding af klassisk soul- og fusion jazz med moderne instrumental hip hop-beats og neosoul.

"... sjældent får man lov til at opleve så overlegne musikalske udfoldelser, der kan forplante sig i kroppen og aktivere både hjerne og hjerte", skrev Politikens anmelder ekstatisk om en af Clappers første koncerterne til festivalen Vinterfest-jazz.

I december 2023 udkom debutalbummet 'On Tempo' til ligeledes pæne anmeldelser. En fem-stjernet anmeldelse fra Gaffa af Clappers koncert på Voxhall under Spot gør ikke vores forventninger til den lokale kvartets koncert under Festugen mindre!
Clapper spiller kl. 19.00 + kl. 20.15 på scenen Hvælvingen i Byparken under Aarhus Festuge.

Hvælvingen og Erlings Jazz- & Ølbar

Takket være samarbejdet mellem Erlings Jazz- & Ølbar og spillestedet TRAIN kan besøgende i Byparken læne sig tilbage i græsset og nyde lækre live-koncerter og læskende specialøl til årets Festuge.

Erlings Jazz- & Ølbar skænker øl alle dage fra kl. 14.00 til kl. 23.00.

Fri entré

Läs mer på webbplatsen