KU.BE

Dirch Passers Allé 4, Frederiksberg

Onsdag 19 februari 2025, 19:00-21:00.

Arrangör: FOF København og Nordsjælland



Föredrag

Fem år i den franske fremmedlegion

Foredraget giver en førstehåndsberetning om Simon Nielsens tid i den franske fremmedlegion, hans udfordringer og triumfer, og hvordan han fandt en ny vej i livet.

Dette foredrag er en sjælden mulighed for at få en førstehåndsberetning om livet i den mytiske franske fremmedlegion! Det er en fortælling om håb, stædighed, og om at tage sin skæbne i egen hånd og finde en ny vej i livet, når man kommer skidt fra start.

Danske Simon Nielsen var blot 20 år, da han med 200 kr. på lommen og en taske i hånden bankede på porten til fremmedlegionen i Aubagne i Sydfrankrig. Det blev starten på 5 år med benhård fysisk og psykisk træning samt militærmissioner under fransk flag, bl.a. i den afrikanske ørken i Sahel provinsen og på guldjagt i amazon-junglen Guyane.

Hvordan er det at være i et stærkt broderskab sammen med 140 forskellige nationaliteter, og kan man lære at klare alt med en stærk fysik, psyke og en umanerlig stor stædighed? Er det overhovedet muligt at holde humøret højt, når du er elitesoldat i en af verdens hårdeste militærenheder, 2eme Régiment Étrangere de Parachutistes på øen Korsika.

Under foredraget fortæller Simon Nielsen om hele sin livsrejse fra han en aften i byen smadrede sine fremtidsdrømme, da han fik en voldsdom, røg i fængsel og blev smidt ud af det danske forsvar, og helt frem til i dag, hvor han arbejder som brandmand og har vundet guld i DM i FireFit.

Det bliver utvivlsomt en både eventyrlig, rørende og inspirerende aften!

Entré: 185 kr

Läs mer på webbplatsen