I år er det 30 år siden udgivelsen af 'Grace'. Det markerer fem af landets fineste stemmer: Nicklas Sahl, Silas Bjerregaard, Kira Skov, Bjørn Fjæstad og Ginne Marker, når de går på scenen sammen ved hyldestkoncerten i Eksercerhuset.
'Grace' er et enestående debutalbum - et tidløst mesterværk fra en stemme, der forstummede alt for tidligt, men som til stadighed giver genlyd i nye generationer. Albummet, der udkom den 23. august i 1994 og blev Jeff Buckleys eneste, fylder altså 30 år i år og i den anledning inviterer et sandt stjernehold af danske sangere og musikere til 'Jeff Buckley - En Hyldestkoncert'. "'Grace' er uundgåeligt. Som for mange andre, ramte det mig i gymnasietiden i en kombination af stærke emo-følelser og sangenes rå attitude med en sanger af guds nåde. Jeff Buckleys pludselige død gav albummet legendestatus, men her 30 år senere står det, debut eller ej, stadig som én af de mest betydningsfulde rockudgivelser nogensinde og unik for hele 90'er-æraen i perfekt balance mellem Buckleys beskidte grunge-inspiration og inderlig ynde", fortæller Silas Bjerregaard, der, ligesom de andre medvirkende sangere Nicklas Sahl, Kira Skov, Bjørn Fjæstad og Ginne Marker, har et personlig og nært forhold til Jeff Buckleys musik. Det gælder også for bandet på scenen, der tæller bassist Troels Skjærbæk, guitarist Rune Kjeldsen, trommeslager Jesper Lind og Henrik Lindstrand på keys og klaver, som de fleste kender fra rockbandet Kashmir. Og ligesom for Silas Bjerregaard ramte 'Grace' noget helt særligt i Lindstrand: "Jeg spillede med i orkestret i VEGA i 1998 til en hyldestkoncert for Jeff Buckley, som døde året inden. Dengang var jeg lige blevet introduceret for hans musikalske univers, som fuldstændig skyllede over mig med al dens intensitet og sjælfuldhed. Når jeg lytter til albummet 'Grace' i dag, er det bemærkelsesværdigt, hvor friskt og vedkommende det stadig lyder. For mig, er det ikke kun en klassiker, men også et af få tidløse værker, som bare er der.". Jeff Buckley døde på tragisk vis i en drukneulykke den 29. maj 1997. Det var blot tre år efter udgivelsen af 'Grace', og inden han nåede at færdiggøre opfølgeren med arbejdstitlen, 'My Sweetheart The Drunk', der dog udkom posthumt i 1998, som skitser og demoer på et dobbeltalbum, der, ligesom liveudgivelser som 'Live at Siné' og 'Mystery White Boy', cementerede et helt særligt talent i moderne musikhistorie. Jeff Buckley satte med andre ord et ikonisk aftryk på 90'ernes rockmusik og eftertiden. Sangere som Thom Yorke fra Radiohead, Matt Bellamy fra Muse og Coldplays Chris Martin er alle selverklærede arvtagere af Buckleys himmelske falset, mens Chris Cornell, PJ Harvey, Lana Del Rey og mange andre har skrevet sange til minde om ham. Jeff Buckley var desuden selv en mageløs fortolker. Og om det var Edith Piaf eller Nina Simone, Led Zeppelin eller MC5, Dylan eller Cohen, havde Buckley en unik evne til at gøre andres sange til sine egne. Og til vores. Det er altså med god grund, at Jeff Buckley og 'Grace', 30 år efter sin udgivelse, stadig mindes og hyldes den dag i dag.
Köp/beställa biljetter

Entré: 420 kr + evt. gebyr