Arkiv: Overstået event
Frederiksberg Høstfest

Frederiksberg Alle, Frederiksberg

Fredag 16 augusti 2024, kl. 18-21.



Gastronomi

Frederiksberg Høstfest: Fasangården x Sydkysthaven

Dine værter. I hjertet af Frederiksberg Have ligger.

Restaurant Fasangården - en historisk bygning med aner tilbage fra Oehlenschlægers tid. I dag serverer Fasangården smørrebrød til frokost og klassiske danske retter til aften.

Instagram

Igen i år får Fasangården råvarer fra det regenerative landbrug Sydkysthaven. Sydkysthaven er en markedshave på Sydsjælland i nærheden af Præstø, som dyrker grøntsager, frugt, urter, bær, spirer og spiselige blomster efter økologiske og regenerative principper på 3.600 kvadratmeter i en gammel økologisk æblelund. Sydkysthaven er et lille hold på tre, der udfører alt arbejdet fra forspiring og udplantning til høst og levering og forsyner lokale samt Københavnske restauranter med frisk økologisk grønt 8 måneder om året. Sydkysthaven har et stærkt ønske om at fremme en lokal madkultur, der sætter smag, personlige relationer og mindre CO2-aftryk i højsædet.

Det praktiske
Du skal selv medbringe tallerken, bestik og glas. Vi sørger for både øl- og vinbarer på Alléen. Du kommer til at sidde ved den restaurant, du køber billet til, så husk at købe billetter til samme restaurant, hvis I gerne vil sidde flere sammen. Vi mødes fra kl. 17.00, og kl. 18.00 sætter vi os alle til bords. Kl. 21.00 siger vi tak for mad og på gensyn næste år.

Il Fornaio sørger for håndlavet Primitivo surdejsbrød til bordet, og prisvindende økologisk extra jomfruolivenolie til at dyppe brødet i.

Oatly serverer lækre cortado'er og chokolademælk i slutningen af middagen.

I tilfælde af regn...
Flyttes arrangementet til Frederiksberg Centrets parkeringshus. Beslutningen træffes fem dage før og du får i så fald direkte besked.

Partnere
Frederiksberg Høstfest er et partnerskab mellem Frederiksberg Kommune og Copenhagen Cooking.

Kål i fokus
Årets hovednavn på Copenhagen Cooking 2024 er kålen, og under overskriften Kålkærlighed får den en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre denne alsidige grøntsag endnu mere attraktiv.

Kålen er nemlig fuld af smag, økonomisk overkommelig, mættende, sprudlende af sundhed og både god for kroppen og klimaet - og så trives den i vores lokale klima. Se alle madevents med kålen i fokus her og køb årets kålplakat af Pine Cone Project her.

Læs mere om Årets hovednavn her

Forret
Grillet spidskål med rød bladkål fra Sydkysthaven på bund af persillehummus, toppet med sprød rug, blå kornblomst og urteolie

Hovedret
Stegt kalv fra Himmerland på en bund af cremet blomkålspuré, salviestegt blomkål, ristede hasselnødder og gremolata

Dessert
"Kålskål" koldskål lavet på æble og kål serveret med syrlige råsyltede bær og vaniljecrumble.

Entré: 295 kr