Kom og vær med i en ny læseklub, hvor vi taler om den danske forfatter Stine Askov.
Stine Askov blev født i 1976 i Helsingør og er uddannet pædagog. Hun arbejdede i mere end 20 år som børnehavepædagog, før hun helligede sig livet som forfatter på fuld tid. I 2012 debuterede hun med "Bid", derefter kom udviklingsromanen "Bjørneklo" i 2017, som har noget overnaturligt og finurligt over sig.
I 2020 skriver hun "Katalog over katastrofer", som handler om datteren Helle, der vokser op hos hendes far Bengt, i skyggen af 1980'ernes kolde krig. Her står den på militærtræning, prepping og selvforsyning. Men kan man være for meget på vagt overfor verden? "Katalog over katastrofer" har et aktuelt tema, som kan være spændende at diskutere i læseklubben.
I 2022 kommer Stine Askov med sit største nationale gennembrud, den socialrealistiske roman "Nøjsomheden". Romanen er en skildring af mennesker i et udsat boligområde, men i vanlig Askov-stil med humoren som et vigtigt element og med en særlig sans for at skildre de små nuancer i samspillet mellem mennesker.
Den 4. september får vi besøg af Stine Askov på Hovedbiblioteket, hvor hun fortæller om sin nyeste roman Varme hænder. Køb din billet til arrangementet her:
Et gennemgående motiv i Stine Askovs forfatterskab er, hvordan børn påvirkes af deres opvækst og den familie, de er havnet i. Et andet kendetegn er Askovs evne til at kombinere det humoristiske med det alvorlige eller urovækkende.
Læseklubben mødes fire søndage fra kl. 13.30 -15.00 på Gladsaxe Hovedbibliotek.
Tilmelding:
Tilmeld dig til Læseklub 3: Stine Askov her. Tilmeldingsfrist inden den 8. september.
Tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.
Der er plads til 10 i læseklubben, men vi opretter kun klubben, hvis der er minimum 6 tilmeldte.
Vi opretter ventelister til alle klubberne og etablerer enkelte ekstra hold, hvis der er nok tilmeldinger.
Tilmeldingen er personlig, og det er ikke muligt at foretage en tilmelding på andres vegne.
For eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Christence Stubbe Teglbjærg (chlist@gladsaxe.dk)
Mødedatoer:8. september: Velkomst - udlevering af første bog
13. oktober: Nøjsomheden
10. november: Katalog over katastrofer
8. december: Bjørneklo.