Arkiv: Overstået event
Jakobskirken

Astersvej 11, Roskilde

Måndag 9 december 2024, kl. 13.



Övrigt

Nørklecafé

Velkommen i et hyggeligt fællesskab om håndarbejde, kaffe og en god snak! Hver anden mandag (i lige uger) kl. 13.00 - 15.00 i Jakobskirken. Det er gratis at deltage. Det er forbløffende, hvad håndarbejde gør ved en!

At sidde med strikketøjet i hænderne giver ro og tid til at tænke, og musklerne slapper af. Man bliver glad af at arbejde med stoffer og farver ved symaskinen. Det kreative i at hækle stimulerer hjernen og sindet og modvirker stress og psykiske problemer. At bage fylder rummet med en herlig duft, så tænderne løber i vand. Og så får man snakket godt sammen over en kop kaffe, mens hænderne er i gang! De erfaringer er der mange, der har gjort sig, og derfor samles en gruppe et par gange om måneden til nørklecafé. "Du tager dit eget håndarbejde med," siger Tove og Ebba. "Om du syr til dig selv, strikker til dine børn og børnebørn, laver krammebamser til skadestuen eller donerer dit håndarbejde til julebazaren, er underordnet." Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med i nørklecaféen, bare lysten til at være i gang med noget kreativt. I Nørklecaféen kan man give sin viden videre og selv få gode tips og nye idéer fra de andre. Hver gang er der kaffe og the på kanden, og kage hvis nogen har lyst til at bage. Har du spørgsmål, kan du kontakte tovholderne: Tove Kildegård Jensen, tel. 20654784, tovekil@mail.dk, og Ebba Pilmann, tel. 20647346, ebbapil@gmail.com.

Läs mer på webbplatsen