Arkiv: Overstået event
Stromma Canal Tours Copenhagen

Ved Stranden 26, København K

Lördag 17 augusti 2024, kl. 12-13.15.



Gastronomi

Nørrebro Bryghus Ølkrydstogt & Snacks

Kom med på en sejlende øl- og snack-smagning igennem København Havn med Nørrebro Bryghus, Ishtar - De etniske rødstrømper og Copenhagen Insight.

Godt øl nydes bedst i lækre omgivelser og hvad er mere lækkert end en sejlende ølsmagning med velsmagende specialøl, koblet med lækre snacks, levende fortællinger og masser af stemning.

Lørdag d.17. august kan du/I komme med på en sejlende ølsmagning, som har til formål at vise de bedste sider af både Øllet og København frem samtidig med at vi kobler øllene med en masse forskellige lækre og spændende snacks.

Både øl- & snack-smagningen er velsmagende, fortællingerne er finurlige og tilsammen skaber de en unik og dynamisk øl- & mad-oplevelse i København.

Vi har derfor bestilt solskinsvejr, kølet øllene, udvalgt en masse lækre snacks og stillet skarpt på København. Vi mangler blot jer til at skabe stemningen :-)

Øl Kanalrundfarterne er lavet i forbindelse med Copenhagen Cooking i et samarbejde mellem Nørrebro Bryghus og Copenhagen Insight. Samt et lækkert snackudvalg fra Ishtar - De etniske rødstrømper, Agrain, Syngja og flere. Kanalrundfartsbåden er indrettet med bordpladser under tag (med udsigt), samt udendørs pladser og har et toilet ombord på båden.

Turen inkluderer smagsprøver på 6 øl, som kobles til vores snack udvalg fra Ishtar - De etniske rødstrømper, Agrain, Syngja, m.m.

Din vært

Copenhagen Insight har fokus på det sociale og dynamiske København og ledes af Rasmus Poul Bodholdt. DNA'et for Copenhagen Insight er at København opleves bedst i fællesskab og hver dag har byen nye muligheder for at gå på opdagelse. Hvis vi bare skaber rammerne så kommer byen til live.

Instagram

Nørrebro Bryghus er et af de første craftbryggerier i Danmark. Og med sin lokale tilknytning til København, kan vi ikke se nogle smukkere parring end at sejle byen rundt og smage på øl fra Nørrebro Bryghus.

Ishtar - De etniske rødstrømper er en socialøkonomisk virksomhed der laver mellemøstlig mad og har fokus på at ansætte etniske kvinder, der har haft svært ved at finde et arbejde. Selvstændighed, frihed og sammenhold er nøgleord hos Ishtar. Og naturligvis en masse lækkert mellemøstlig mad.

Det praktiske
Hoveddelen af billetterne er under tag på Kanalrundfartsbåden. Billetterne, som ikke er under tag sælges til en reduceret pris til dem som vil tage chancen eller blot har lyst til at nyde turen under åben himmel (i det solskin, som det selvfølgelig bliver lørdag d.17. august).

Startsted & Slutsted: Ved Stranden 26, 1061 København. Resten er sejlende i Københavns Havn.

I tilfælde af regn...
Arrangementet gennemføres uanset det regner eller ej.

Entré: 200 kr