Fyn

Pilegårds Alle 1, Langeskov

Onsdag 12 mars 2025 till Onsdag 2 april 2025, 4 mødegange kl. 15.30-16.45.

Arrangör: FOF Østfyn



Undervisning

TRE® - rysteterapi

Kurset og Intro workshop. For at deltage i det lange forløb, er det en forudsætning, at du har været med på intro-workshoppen. Workshoppen:.

TRE® er for dig, der ønsker støtte til at få mere ro i krop og psyke i din hverdag

I løbet af denne formiddag vil du få en god introduktion til TRE®, både praktisk og teoretisk. Og derefter har du mulighed for at deltage i det efterfølgende forløb, hvor du bliver endnu bedre bekendt med metoden, så du kan bruge det selv og integrere det i dit liv.

TRE® er en simpel metode til at arbejde med kroniske spændinger, stress og traumer. Helt konkret guider jeg dig gennem en række øvelser, som aktiverer kroppens naturlige evne til at ryste eller vibrere. Denne rysten er kroppens måde at forløse overskydende spænding fra stress og traumer. Lidt nørdet kaldes det neurogen tremor og ses hos alle pattedyr.

TRE® handler om at re-aktivere kroppens selvhelbredende puls. Det handler om at frigøre spændinger, berolige nervesystemet og genfinde forbindelsen til hele dig

Vi slutter dagen med en guidet afspænding.

Medbring: Yogamåtte eller lignende, tæppe, drikkedunk, let madpakke til pausen

Påklædning: Behageligt tøj, du kan bevæge dig i

Max 8 deltagere

Forudsætninger for deltagelse: Der er ingen forudsætninger for deltagelse. Dog anbefales det ikke at lave TRE®, hvis du er gravid eller er blevet opereret indenfor de sidste 6 mdr.. Hvis du har svære traumer med i bagagen, vil jeg anbefale, at du i stedet for et gruppeforløb booker et 1:1 forløb.

Kurset over 4 gange



I løbet af dette gruppeforløb bliver du godt bekendt med TRE®metoden, så du kan bruge det selv og integrere det i dit liv

Hver mødegang består i en TRE®session, evt. lidt teoretisk undervisning og erfaringsdeling. Vi slutter af med en guidet afspænding.

Medbring: Yogamåtte eller lignende, tæppe, drikkedunk. Påklædning: Behageligt tøj, du kan bevæge dig i

Maj Lindegård er uddannet TRE® provider ved den internationalt anerkendte underviser, Cheda Mikic og har ligeledes gennemført adskillige TRE® efteruddannelseskurser

Krop, psyke og spiritualitet har været en central del af mit liv, så længe jeg kan huske. Det er noget af det allermest spændende og meningsfyldte, jeg kan forestille mig. De sidste 10 år har jeg således arbejdet med healing og meditation, for 5 år siden begyndte jeg at undervise i yoga, og i 2023 blev jeg færdiguddannet som TRE® provider

Hold: 251159.

Läs mer på webbplatsen