Sorø Bibliotek & Bykontor

Storgade 7, Sorø

Måndag 3 mars 2025 till måndag 31 mars 2025, kl. 13.40-23.40.



Utställning

Månedens udstiller: Alice Persson

Oplev Alice Perssons malerier med sælsomme væsener der dukker op i tågen. Dyre- og menneskeskikkelser i kontemplativ sameksistens.

Vi er glade for at udstille Alice Perssons fine malerier i gallerigangen på vores 1. sal.
Så snart blikket rammer malerierne sættes fantasien i gang og historier blomstrer.

Alice udtaler selv om sine værker og liv som kunstner:
Jeg maler oftest intuitivt: går i gang uden at planlægge og tænke for meget. Sælsomme væsener dukker op i tågen, dyre- og menneskeskikkelser i kontemplativ sameksistens.
For mig er det spændende at kalde de oplevelser frem, som ligger på spring indeni - fra en slags parallel, drømmende bevidsthed eller underbevidsthed.

Inspirationen er kombineret med indtryk fra naturen og verden omkring os.
Naturen er besjælet. Alle væsener er besjælede. Hvor kommer I fra? Hvad har I på hjerte? Hvad vil I fortælle?

Det virker særligt magisk at male på lærreder, der allerede er besjælet af gamle malerier. Som at bevæge sig gennem et spirituelt, historisk vingesus.

At male gør mig glad og åbner til kontakten med mig selv. Den stemning, jeg er i, mens jeg maler, sætter sig på lærredet og udtrykker, hvad jeg inderst inde føler. Processerne er givtige, og ud over glæde opstår ofte frustration, irritation og vrede. Når maleriet føles færdigt, og "vennerne" er dukket op, strømmer livsglæden igennem mig.

Nogle væsener får lov at stå som skitser, andre er mere gennemarbejdede. De ubevidste motiver inspirerer til at føje et mere defineret indhold til maleriet.

Jeg elsker eventyr, natur og dyr, bruger min fantasi og lader mig inspirere af Marc Chagall, Paul Gauguin, Vincent Van Gogh og mange flere.

God fornøjelse!

Läs mer på webbplatsen