Mariehøj Kirke

Vestre Allé 9, Silkeborg

Onsdag 12 mars 2025

Arrangör: MusikRampen



Rock/Pop

Mathilde Falch Duo

Mathilde Falchs koncerter kendetegnes ved personlige fortællinger, masser af humor, spilleglæde, intenst nærvær og publikumskontakt, høj energi,spontane historier og ikke mindst gode sange.

Mathilde Falch er kendt for sin kompromisløse, vilde og stærke, psykologiske sangskrivning. Hun er ligeledes kendt for at være en nærværende og energisk performer der får sit publikum til at skrige af grin i sine anekdoter imellem sangene og til at tænke og føle i leveringen af sine sange.

Mathilde bevarer intimiteten fra songwriter-genren, men udfordrer den ved at arbejde på tværs af genrer med mere moderne, vilde, alternative og skæve produktioner.

I de seneste 15 år har Mathilde Falch opbygget sin karriere ved at spille alle steder, hvor hun har kunnet komme til det - alt fra på gaden, hjemme i folks private stuer, til de store spillesteder og festivalscener.Som 19-årig oprettede Mathilde Falch sit eget lille pladeselskab"Just For The Record", hvor hun selv har udgivet al sin musik fra.

Mathilde Falch har på gammeldags facon bygget en karriere op ude på spillestederne ved at turnere landevejene tynde. Mathilde har det mest trofaste publikum, der igennem årene gradvist har vokset sig større.

Gennem en årrække har Mathilde Falch været én af landets mest intenst turnerende navne, både med sit rockband og som soloartist. På helt old school manér har hun via scenerne opbygget et trofast publikum, med udsolgte huse mange steder til følge.

På denne duotour har Mathilde sit faste bandmedlem gennem 11 år med på scenen, keyboardspiller og sanger Charlotte Schultz.

Entré: 225 kr

Köp/beställa biljetter