Før i tiden var tøj meget kostbart. Man kunne ikke købe tøjet færdigsyet, og det meste var lavet af uld fra får. Ulden skulle både kartes, spindes, farves, væves, klippes og syes, inden man kunne få en ny kjole eller et par bukser.

I mange hundrede år måtte man gøre det hele i hånden, og i alle familier arbejdede man med at lave tøj. Derfor passede man også godt på sit tøj! Man reparerede det, syede det om og lod det gå i arv. Man kunne friske en kjole op med nye bånd, eller sætte nye ærmer, eller krave i. Upcycling er ikke noget nyt; det er bare ordet, der er nyt.

I vinterferien tager vi nogle af de gamle teknikker op igen og fortæller om tøj i gamle dage. Ved du f.eks., hvorfor man stadig siger et par bukser, om der var lommer i vikingebukser og, hvornår fik man knapper i tøjet? Hvad er en uldklokke mon?

Vi har fundet en særlig fin dragt frem fra museets samling, så du kan se, hvordan man upcyclede for 200 år siden. Du kan også se, hvad en uldklokke er.

Efter fortællingen kan du selv prøve at karte og spinde med håndten. Du kan væve et fint bånd på en brikvæv, sådan som vikingerne gjorde, eller på en spjældvæv, som man gjorde i 17- og 1800-tallet. Båndet kan du bruge som et armbånd eller bogmærke

Museet har materialer og redskaber til rådighed.

Arrangementet er for børn på 6 år og derover, i følgeskab med en voksen.

Velkommen til en fascinerende tidsrejse gennem århundreders tøj.

Foto(s):
Billede: Robert Barnes, Girl Sewing.