NygadeHuset - Kulturhus

Nygade 23A, Aabenraa

Fredag 14 mars 2025, kl. 19-21.



Föredrag

En barndom med seksuelle overgreb V. Sexolog Camille Somaya Darre

"Camille Darre er den stærkeste formidlere omkring seksualitet og overgreb jeg kender til.Uanset om din interesse er privat eller som fagperson, vil jeg anbefale dig at følge Camille og hvis du en dag kan komme i nærheden af et af hendes foredrag omkring.

Hendes egen opvækst med seksuelle overgreb og efterfølgende PTSD, vil jeg love dig at din forståelse for området rykker sig markant.Camille er ikke bare dygtig, men også fantastisk modig og insisterende på, at tvære tabuer ud.Camille - bare tak!" Psykolog Sanne Louise Wind-HansenCamille Somaya Darre er sexolog, jordemoder og forfatter, kendt for sit omfattende arbejde med at belyse og støtte mennesker, der har oplevet seksuelle overgreb i barndommen. Hun har selv gennemgået en traumatisk barndom med seksuelle overgreb, hvilket har formet hendes karriere og engagement i arbejdet med seksualitet og intimitet efter overgreb.Camille er initiativtager og hovedforfatter i fagbogen "Intimitet og seksualitet efter seksuelle overgreb i barndommen". Bogen giver fagfolk et indblik i, hvordan seksuelle overgreb påvirker det relationelle, det intime følelsesliv og seksuallivet, samt hvordan man kan arbejde med heling og genvinde kontakt til sin egen seksualitet. Bogen har stor betydning i arbejdet med at forstå, hvordan tidlige seksuelle traumer præger et menneske op igennem livet og videre ind i voksenlivet. Samtidig viser bogen hvordan man kan arbejde med at genopbygge de fysiske og psykiske grænser.Camille er også en aktiv stemme i den offentlige debat om seksuelle overgreb og traumer. Hun bidrager i flere podcasts. Hvor hun deler sin egen historie og sine faglige indsigter. Camille arbejder målrettet på at skabe større opmærksomhed omkring behovet for bedre støtte og viden til både ofre samt fagfolk i arbejdet med traumer. Hendes indsats inkluderer derudover at være medlem af flere faglige netværk både i Socialstyrelsen og på Christiansborg. Her bidrager hun til at udvikle initiativer, der skal hjælpe udsatte børn og voksne, der har oplevet seksuelle overgreb i deres barndom.Camilles egen oplevelse som overlever samt hendes faglige baggrund, gør hende til en vigtig talsperson for, bedre støtte og forståelse omkring de langvarige virkninger seksuelle overgreb i barndommen medfører. Camille er med til at bane vejen for at oplyse om, hvordan traumer kan håndteres på en respektfuld og helende måde. Hun bidrager ligeledes til hvordan samfundet kan skabe et mere støttende miljø for dem, der bærer på denne smertefulde historie i krop og sind.Hendes arbejde har været med til at ændre samtalen om seksuelle overgreb og seksualitet i Danmark. Og hun fortsætter med at være en vigtig stemme i arbejdet for en mere oplyst og empatisk tilgang i forhold de udfordringer der er, når et menneske har været udsat for seksuelle overgreb.I en årrække var hun faglig leder af Institut for Seksuelle Overgreb. I dag underviser hun fagfolk i feltet, holder foredrag og skriver bøger om emnet.
Denne aften er det Camilles egen historie hun deler.En historie om en opvækst i den pæne middelklasse. En facade der gemte overgrebene for omverdenen. Overgreb af hendes nærmeste omsorgspersoner, der var af en sådan karakter - at overgrebene blev fortrængt i mange år. For så at bryde igennem fortrængningsmuren i voksenlivet og vælte hende helt omkuld. Med PTSD og andre svære reaktioner.Fra svært PTSD ramt og tilbage i livet - med en ny virkelighed. Nu med bedre kontakt til følelser og hendes sårbare indre.
Camille er kendt som en skarp og fængendeformidler og holder rummet trygt, imens hun deler om det sårbare og svære.Aftenen er for alle. Både fagpersoner, pårørende, mennesker der selv har været udsat og dig der er interesseret og ønsker dybere indsigt i feltet.

Har du spørgsmål inden foredraget, kan de sendes til Camille på sms 26821917 eller mail camille@ifso.dk.

Entré: 270 kr

Köp/beställa biljetter