Vi er i Medellín, Colombia, i de turbulente 70'ere (skildret i farve) og 80'ere (sort/hvid), og derfor ser den ved første øjekast politisk ud.
I langt højere grad er filmen dog et tilbageblik på en drengs opvækst. Filmen bygger på Héctor Abad Faciolinces selvbiografisk roman. Han var eneste dreng i en stor søskendeflok i en øvre middelklassefamilie. Faderen er læge og universitetsprofessor og kæmper for bedre sundhedsforhold for den fattige del af befolkningen - og landets styre hader ham for det.
Den politiske historie er dog kun svag baggrundsbuldren og alvorsramme for det egentlige ærinde, at skildre en række fine episoder og oplevelser med faren og sønnen. Der er sande perler heriblandt. Vi er næsten på højde med 'Roma' her, og de to filmen har mange fællestræk og fælles kvaliteter.
