Arkiv: Overstået event
Bakkehuset

Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C

Söndag 24 november 2024, 14:00-17:00.



Verkstad

Workshop / Japansk Bogbinding - sy en bog fyldt med skatte

Hvad sker der, når vi retter fokus på ting, vi normalt ikke tænker som særlige? I denne workshop lærer deltagerne de basale regler for den traditionsrige metode Japansk Bogbinding.

Alle deltagerne fremstiller i løbet af workshoppen en færdig bog, som de bagefter får med hjem. Deltagerne lærer de basale regler for den traditionsrige metode Japansk Bogbinding og lærer straks derefter, hvordan man kan variere metoden og opfinde sine helt egne, personlige mønstre.

I denne workshop bliver arbejdet med at sy en bog samtidig til en undersøgelse af, hvad der sker, når vi retter fokus på ting, vi måske ikke normalt tænker på som særlige. Nye forbindelser kan skabe nye betydninger eller genkalde minder og historier.

Deltagerne vælger selv, om de vil medbringe egne skatte hjemmefra - det kan være alt fra billeder, breve, smykker, sten, pressede blomster, små æsker, gamle nøgler, yndlingstøj fra for længe siden mm. - eller om man hellere vil gå på opdagelse i de materialer, som lægges frem til fri afbenyttelse i workshoppen (alle materialer til at fremstille bogen er inkluderet i prisen).

Workshoppen er inspireret af Bakkehusets aktuelle udstilling Sten - Skelet - Silhuet af Anette Harboe Flensburg, og finder sted midt i udstillingsrummet, hvorfor deltagerne får rig mulighed for inspiration til deres egne bøgers skatte undervejs. På samme måde som Harboes udstilling inviterer til at udforske materialer på tværs af viden, kunst og hverdagsliv, vil vi i arbejdet med bøgerne inddrage materialer, man ikke normalt forestiller sig kan få plads i en bog.

Workshoppen er særligt målrettet voksne og unge fra 15 år og op. Billet til arrangementet inkluderer materialer og færdige produkter, samt adgang til Bakkehusets udstillinger i stueetagen på dagen.

Maja Elverkilde er dansk forfatter bosat i Sverige. Siden 2015 har hun eksperimenteret med traditionelle bogbindingsmetoder som udgangspunkt for nye, personlige variationer. Japansk Bogbinding er en metode, som er særlig velegnet som skattesamling, fordi man med fordel kan lave bogens enkelte sider færdige hver for sig og først til sidst beslutte sig for, hvordan den skal samles - og ikke mindst hvilken variation af den dekorative syning, som bedst samler bogens færdige udtryk.

Entré: 125 kr

Läs mer på webbplatsen