Kulturkiosken

Falkevej 15 (Den bagerste del af bygningen), Viborg

Fredag 29 november 2024, kl. 19:30.



Funk/Blues/R&B

Terji og Lynggaard - Blues

Kom og hør færøske Terji og viborgdrengen Kim Lynggard levere vaskægte nordatlantisk blues krydret med røverhistorier fra det virkelige liv!

Den herboende Terji Krossteig Messell er født og opvokset i Torshavn på Færøerne, og leverer noget så eksotisk og sjældent som blues sunget på færøsk.
Terji har været aktiv på den danske blues scene i nogle år, og især efter at han nåede finalen i Danish Blues Challenge 2014 har der været fokus på hans færøske blues.
Terji er en glimrende entertainer, guitarist og sanger. Tilmed er han i besiddelse af en lun og afvæbnende form for humor, der kan få selv det mest stivnakkede publikum til at overgive sig.
Med andre ord kan Terji Krossteig Messell sine ting, og det skal ikke afskrække nogen, at han synger på færøsk. Det gør nemlig ikke spor, at man ikke fatter en bjælde af, hvad Terji synger, for den færøske sprogtone passer forrygende godt til blues. Enhver koncert med Terji Krossteig Messell er en oplevelse i sig selv, og som han selv siger det om den form for blues, han excellerer i:
"Det er ikke Chicago blues! Det er ikke Texas blues! Det er ikke Piedmont blues, ej heller country blues! Det er Nordatlantshavsblues!"
I 2017 blev hans album "Útisetablús" nomineret til "Årets danske bluesudgivelse"
Den lokale bluesmand, multi-kunstner og lærer Kim Lynggard har været mangeårig forperson i Viborg Blues og Musikforening og sideløbende spillet på sin "Mississipi saxophone" (mundharpe) og sunget i forskellige konstallationer. (Bluesbandet, Hot Zen Blues, Greyhounds, Black Cat Bone Band etc.)
Kim og Terji var såmænd konkurrenter i finalen i Danish Blues Challenge i 2014, men faldt hurtigt i en god snak backstage, hvor konkurrencen om medaljerne faldt fuldstændig i baggrunden....Da aftenen var omme havde de aftalt, at de engang skulle lave noget sammen. Det er der så siden kommet adskillige koncerter ud af. Senest til Øllets dag i Viborg, hvor der også var premiere på nogle af Kims sange. Kim og Terjis samarbejde er blevet intensiveret efter at Terji flyttede til Viborg, og de arbejder for tiden med en udgivelse af nogle af deres fælles numre.

Entré: 50 kr

Läs mer på webbplatsen