Arkiv: Overstået event
Aaby Kirke

Kirkevej 34B, Aabybro

Söndag 22 september 2024, kl. 16-17.



Musik

Orgelstafetkoncert nr. 4

Så er det tid til Aaby Kirkes Orgelstafetkoncert nr. 4! Denne gang er solisten og komponisten Anita Hyldgård Samsing der til daglig virker ved Hasseris Kirke.

Anita vil selvfølgelig spille sidste års stafet, Søren Rasmussens 'A D (J) S', der bl.a. bygger på den førreformatoriske melodi til 'Krist stod op af døde' og uropføre sit eget nye stykke der så bliver næste års stafet. Derudover vil Anita spille klavermusik af Peter Tschaikowsky og Maurice Ravel. Og orgelmusik af bl.a. Johann Sebastian Bach. Anita Hyldgård Samsing er født i 1973 i Himmerland. Sang og musik fik tidligt en stor rolle, og i 1990 blev Anita optaget på Nordjysk Musikkonservatorium. Sin organistuddannelse færdiggjorde Anita fra Det Fynske Musikkonservatorium, hvorfra hun har Kirkemusikalsk Diplomeksamen fra 1997 som elev af Freddy Samsing. Videregående studier bl.a. hos Dame Gillian Weir og Anders Bondeman. Sideløbende med organiststudiet blev også en glødende klaverinteresse skabt. I 1993 vandt Anita den landsdækkende Steinway-konkurrence, og fik kandidateksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium hos professor Anne Øland i 2015. Som pianist har Anita Hyldgård Samsing en lang række koncerter bag sig, bl.a. i samarbejde med tidligere koncertmester ved Odense Symfoniorkester, Bjarne Hansen, og ved Pro Musica koncerter i Odense Koncerthus. Som organist har Anita givet talrige koncerter og f.eks. været solist med Odense Symfoniorkester, ved Sorø internationale orgelfestival og senest i Københavns Domkirke.