Ringsted Kulturhus

Søgade 3, Ringsted

Torsdag 20 mars 2025, kl. 19:30.



Musik

Ude Af Boxen: Virvel & Elias Olin

Dobbeltkoncert med Virvel og Elias som har fundet hinanden i forbindelse med deres debutudgivelser! Her inviteres publikum ind i et intimt og ærligt rum, hvor der er fokus på håndspillede instrumenter og musikken spænder over folk, jazz og elektronisk.

Virvel og Elias Olin er gået sammen om en række dobbeltkoncerter ifm. deres debut-udgivelser. Her inviteres publikum ind i et intimt og ærligt rum, hvor der er fokus på håndspillede instrumenter, og hvor de to nye kunstnere spiller med på hinandens musik.

Virvel

"Projektet hedder Virvel, fordi jeg hvirvler rundt og er lige så forvirret som dig. Mit hår har hvirvler, og jeg kan derfor aldrig få pandehår. Virvel handler om mig, men det kunne lige så godt være om dig og nogle gange handler det om alle de andre... "

I musikken udforsker Virvel sine skandinaviske rødder og de mange facetter af menneskelige følelser. Hendes baggrund inden for jazz skinner igennem i musikken, men får nyt liv gennem elektroniske elementer, der trækker musikken i en mere poppet retning. Virvel er lyden af en stærk kvinde med store ambitioner og dybe følelser, som hun når ud til sit publikum med på dansk og svensk. Det er personligt, autentisk og altid med et ærligt glimt af skrøbelighed.

Elias Olin

Elias Olin er en ung dansk kunstner, hvis kærlighed til musikken først og fremmest udsprang fra hans kærlighed til historiefortælling. Gennem årene har hans lyd udviklet sig til en nostalgisk og blidt melankolsk collage af singer/songwriter-toner og indie-folk, som med hjerteskærende og ærlige tekster skildrer den sælsomme, tågede skov af følelser man som ung voksen kan befinde sig i. Lytteren bliver inviteret ind i et intimt rum, hvor disse små, men sande fortællinger er i fokus, understøttet af let-lytteligt, akustisk akkompagnement som indhyller sangene i en varm, indbydende ro. De engelsksprogede tekster folder sig naturligt ud over lyden af fingerspilsguitar, kontrabas, jazzede trommer og underspillede strygere - det er håndspillet, jordnær musik som åbner døren til eftertænksomhed og refleksion.

Entré: 25-50

Köp/beställa biljetter Läs mer på webbplatsen