Arkiv: Overstået event
Usserød Skole

Gl. Byvej 10, Hørsholm

Tisdag 26 november 2024, 19:00-21:00.

Arrangör: FOF København og Nordsjælland



För barn

Jerk Langer: Faste uden sult

Spændende foredrag med Jerk W. Langer om periodisk faste, hvor du kan få svar på hvordan man faster uden at sulte under.

Har du overvejet at faste? Mange springer morgenmaden over, da periodisk faste er blevet den nye sundhedsbølge i Danmark. Men hvad er op og ned på fænomenet, og er det mon noget for dig?

I dette foredrag fortæller læge Jerk W. Langer om periodisk faste med udgangspunkt i sin nye bog »Faste uden sult« (2023). Med afsæt i videnskab og årelang erfaring med klienter får du et opdateret overblik over fastens mange muligheder, uanset om man drømmer om mere overskud i hverdagen, vægttab eller et sundere og længere liv.

Hør hvordan periodisk faste kan gøre vores krop mere modstandsdygtig, holde hjernen mentalt skarp, måske endda beskytte mod aldring og sygdom. Faste kan gøre det lettere at opnå en sund vægt, uden at man er plaget af sult. Følgende spørgsmål vil Jerk kaste lys over til dette foredrag:

Er morgenmaden dagens vigtigste måltid, eller er det en myte?
Har kroppen gennem evolutionen ligefrem tilpasset sig til at faste?
Kan man spise antiinflammatorisk og faste på samme tid?
Jerk understreger, at periodisk faste ikke er en mirakelkur eller hurtig løsning, men en mulighed, som kan være værd at overveje. Du får indsigt i de mulige gevinster, resultater fra kliniske studier og et kig ind i cellernes maskinrum og grundlæggende biologiske mekanismer som autofagi, mitofagi, mTOR og ketonstoffer.

Hvad enten du selv vil prøve faste eller i første omgang nøjes med at forstå dens muligheder og begrænsninger, bliver det spændende at høre om et felt, som stadig flere prøver på egen krop.

Få masser af tips til at komme i gang og god lejlighed til at få svar på dine spørgsmål.

Entré: 160 kr

Läs mer på webbplatsen