RAMhuset

Frederiksværkvej 109, Ramløse, Helsinge

Tisdag 8 april 2025, kl. 18.45-21.



Föredrag

På tur i Mælkevejen igennem rum og tid

Kom med på en rejse - både i tid og rum - rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centru.

På tur i mælkeven gennem rum og tid

ved Mia Sloth Lundkvist og Hans Kjeldsen

Måske har du en aften stået under stjernerne og spekuleret over hvordan Universet hænger sammen - og hvordan det ville se ud hvis du kunne hoppe op på en fjern stjerne og kigge ned mod Jorden? I dette foredrag vil du blive lidt klogere på netop det; vores plads i Universet. Forelæserne tager dig med på en tur rundt i vores egen galakse, Mælkevejen, som, foruden milliarder af stjerner, består af blandt andet gas- og støvskyer, exoplaneter og et kæmpe sort hul i centrum.

Du vil høre om Mælkevejens oprindelse og dens fortsatte udvikling i dag - og dykke ned i dens spiralarme, stjernehobe og gådefulde centrum. Ved hjælp af rumteleskoper som Hubble, Gaia og James Webb afsløres Mælkevejens detaljer gennem spektre, billeder og præcise målinger af stjernetemperaturer og bevægelser.

Foredraget vil også give dig indsigt i den astrofysiske forskning ved Aarhus Universitet og stille skarpt på nogle af de store spørgsmål om vores galakse som vi endnu mangler at få svar på.

Mia Sloth Lundkvist
adjunkt i astrofysik, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Hans Kjeldsen
professor i astrofysik, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Köp/beställa biljetter