Nørrebro Teater

Ravnsborggade 3, København N

Lördag 8 mars 2025, kl. 19.



Föredrag

Kvinfos 8.Marts på Nørrebro Teater

Kvinfos 8. Marts på Nørrebro teater.

Kom med, når KVINFO markerer kvindernes internationale kampdag 8. marts med en aften fuld af viden, personlige fortællinger, debat, musik, digtoplæsning, fællessang, fest og fællesskab på Nørrebro Teater i København.

Vi fejrer fremskridt for ligestilling og sætter samtidig fokus på nogle af de områder, hvor ligestilling og menneskerettigheder er under pres netop nu, hvor polarisering, misinformation og autoritære styrer vinder frem. Med vidensoplæg og interviews, personlige fortællinger og debatter tager programmet fat om nogle af de komplekse problemer - og bud på strukturelle løsninger.

På scenen kan du for eksempel opleve to af de grønlandske kvinder, der har været en del af spiralsagen, fortælle deres historie. Du kan blive klogere på sexisme, når en række musikere og en tidligere soldat deler deres personlige oplevelser og debatterer løsninger.

Du kan opleve Robin May Scott, amerikaner og forsker ved DIIS fortælle om anti-gender bevægelsen og abort-modstanden i USA og blive inspireret af mini-dokumentarer om kønsspørgsmål i Mellemøsten.

Derudover kan du synge med, når Sort Samvittighed rusker op i teatret med fællessang, opleve Kristina Stoltz læse sine digte om krig, lyst, omsorg og vrede og læne dig tilbage, når Mathilde Falcks stærke og følsomme musik fylder salen.

Udenfor selve teatersalen vil du i år også kunne gå på opdagelse i KVINFOs egen viden om alt fra sexisme, bias og barrierer til arbejdsmarkedet i Danmark til digital vold i Nordafrika og Mellemøsten og krig og konflikt rundt om i verden.

Når selve programmet slutter, vil der være plads til at sludre videre eller danse til fødderne ikke kan længere, når der er DJ og efterfest i foryeren på Nørrebro Teater.

Vi lover, det bliver en både vidensspækket, rørende, oprørende, inspirerende og festlig aften!

Sådan ser aftenen ud:

18-19: Foyer, bar og mini-vidensfestival er åben

19-22: Program på den store scene inkl. pause med mini-vidensfestival

22: Efterfest

PRAKTISK

Programmet på scenen begynder kl. 19, men foyeren, baren og mini-vidensfestivalen åbner en time før. Programmet slutter kl. 22, hvorefter der er afterparty.

Der er et begrænset antal billetter, og de seneste år har der været udsolgt længe inden 8. marts, så husk at være i god tid, hvis du vil sikre dig en billet.

TILGÆNGELIGHED

Der findes en kørestolsplads på Nørrebro Teater. Ledsagekort kan benyttes og giver mulighed for gratis at medtage en ledsager.

Kørestolsplads og ledsagebilletter kan udelukkende købes ved at ringe til KVINFO på 51 59 80 08

Læs mere om tilgængelighed på Nørrebro Teater og find en social præsentation af teatret her.

TUSIND TAK TIL VORES SPONSORER

IDA

HK

FINANSFORBUNDET

BUPL

DM

DJØF.

Entré: 230 kr

Köp/beställa biljetter