Arkiv: Overstået event
Roskilde Bibliotek

Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde

Onsdag 29 november 2023, kl. 10.



Undervisning

Slægtsforskning - Vi gentager succesen fra foråret

Kom, godt i gang!

Har du en spændende familiehistorie?

Er du født før 1960 og har du lyst til at dykke ned i dine aner?

Birte Tofte-Hansen giver dig en indføring i slægtsforskning på absolut begynderniveau.

Introduktionen, der varer 3 timer, vil blandt andet tage dig omkring:
  • Rigsarkivet og Arkivalieronline
  • Kirkebøger, folketællinger og dødsregister
  • Billeder og kort på nettet
  • Et gratis slægtsforskningsprogram


Du vil blive præsenteret for en metodisk tilgang til slægtsforskning og vil komme til at prøve søgninger i nogle af de digitalt tilgængelige arkivalier.

Billetter er gratis, men da det foregår i Netværkstedet er der begrænsede pladser.

VIGTIGT!

Det forudsættes at du har almindelig erfaring med at bruge internettet og at du har en webmail (mailadresse som du også kan tilgå mens du er på biblioteket)

Medbring din egen fødselsattest. Er du født senere end 1960 og har lyst til at være med, skal du istedet medbringe din fars.

Underviser og tilrettelægger er Birte Tofte-Hansen, B.A. i Dansk og Kommunikation
Birte er selv erfaren slægtsforsker med kompetencer i gotisk skriftlæsning samt en stor almen viden om historie og samfundsforhold, som hun deler levende og inspirerende ud af.

Har du spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte bibliotekar, Hanne Bjørn på hannebjorn@roskilde.dk

Pris: Gratis billetter