Torsdag 13 mars 2025, kl. 19.30.

Arrangör: Kulturstafetten



Folkmusik/Visor/Country

Molde

Sanselig og svingende folk med fokus på poesien i hverdagen og forbindelsen mellem mennesker og natur. MOLDE er et folkband, der skiller sig ud.

Med sine akustiske strengeinstrumenter, bluegrass inspirerede toner og poetiske dansker tekster, lyder MOLDE som Alison Krauss, der møder Alberte. Teksterne kredser om klimaet, naturen og hverdagslivets sanselighed - med al den både skønhed og kriser det hele indeholder.

MOLDE udgav sin første EP i 2022. EP'en har fået airplay på P5, og singlen "Det er sent nu" lå nr. 1 på Radio Tønders hitliste i flere uger i træk. Efterfølgende har MOLDE turneret rundt på de fleste af landets folkklubber og -festivaller og både EP og koncerter får flotte anmeldelser og reaktioner:

· "En af de helt store oplevelser på festivalen var MOLDE", Jens Thomas, Koncertfotograf Strib Vinterfestival

· "MOLDE lyder som et møde mellem den amerikanske prærie og de lange lyse nætter" Morten Alfred Høirup, Radio Folk

· 'Når MOLDE går på scenen, er deres energi og ubetingede tilstedeværelse så overbevisende og intens, at det er umuligt ikke at lade sig rive med og føle musikkens energi forplante sig i krop og sjæl'. Peter From, Vores Brabrand

· "Jamen, det er jo næsten som at VÆRE på Tønder festival, det her". Ole Jakobsen, P5

Maria Moldes karriere som sangskriver startede efter et længere ophold i New York, hvor hun var del af den amerikanske bluegrass scene. Mødet med country- og bluegrass universet med dets iørefaldende tonesprog og umiddelbare tekster ramte hende rent, og Marias egne bluegrass inspirerede sange begyndte at presse sig på

Hjemme i Danmark dannede Maria bandet MOLDE, hvor medlemmerne samledes om en fælles kærlighed til folkemusikkens dybe rødder, og hver især medbragte deres eget twist fra både Norden, Balkan og USA

Resultatet er musik, der er skiftevis inderlig, legende, længselsfuld, sprudlende og i alle sammenhænge livsbekræftende. Samtidig er MOLDEs koncerter præget af intenst nærvær med hele bandet samlet omkring en enkelt mikrofon på scenen.

Maria Moldes lysende stemme og sprøde mandoliner er i front virtuost bakket op af Uffe Holmsgaard Eriksen på guitar, cittern og klarinet, Louise Ring Vangsgaard på violin, Henrik Kunz på kontrabas og Mikkel Bøggild på guitar, banjo og dobro.

Entré: Standard 150,0

Köp/beställa biljetter