MusikTeatret Albertslund

Bibliotekstorvet 1-3, Albertslund

Lördag 3 maj 2025, kl. 20.



Jazz

Benjamin Koppel og De Hvide Busser

Stærkt og medrivende musikalsk vidnesbyrd om en legendarisk redningsaktion ved afslutningen af 2. verdenskrig som markering af 80-året for befrielsen. Billetter: 330 kr./ung 160 kr. + gebyr.

Den 4. maj hvert år sætter mange danskere levende lys i vinduet som en markering af natten, hvor den tyske besættelse af Danmark ophørte. I 2025 er det 80 år siden, danskerne åndede befriede op efter fem år i skyggen af 2. verdenskrig. Det markerer MusikTeatret med et særligt weekendprogram, som lørdag fortæller historien om De Hvide Busser - redningsaktionen, hvor Røde Kors lykkedes at befri ca. 20.000 kz-fanger fra de nazistiske udryddelseslejre tæt på krigens afslutning. At sætte ord på kz-fangernes tilværelse er en umulig opgave, men måske kan man sætte toner på? Det gør den danske musiker Benjamin Koppel i sit timelange værk, der fortæller historien, som aldrig må glemmes. Værket har været spillet forskellige steder i landet og også indspillet på en meget rost jazzudgivelse - og nu er turen heldigvis kommet til Albertslund. På scenen står en række fremragende musikere, som er specielt sammensat til dette projekt, suppleret af forfatteren, debattøren m.m. Bo Lidegaard, som undervejs fortæller om den historiske baggrund. Der indgår også stemmeoptagelser i koncerten, som er vidnesbyrd fra en række af de befriede fanger - mennesker, vi også møder i filmen "Befriet fra Hitlers Helvede", som vises samme eftermiddag kl. 16.00, introduceret af René Meyrowitsch. Benjamin Koppel er en af landets førende, mest succesrige jazzsaxofonister og turnerer både i ind- og udland i forskellige band-konstellationer. I de seneste år har Benjamin Koppel også markeret sig som forfatter med bogen Annas Sang, som er blevet et veritabel bestseller og i øvrigt - lige som De Hvide Busser - blevet genstand for et koncertprojekt. Bogen er en slægtsroman og dykker ned i Koppel-familiens dansk-jødiske baggrund - Benjamin er barnebarn af pianisten og komponisten Herman D. Koppel, som i øvrigt oplevede en anden redningshistorie, idet han var blandt dem, der under 2. verdenskrig med sin familie blev sejlet i sikkerhed i Sverige. Cowbell ApS. Medvirkende: Thana Alexa, sang. Benjamin Koppel, saxofon. Johnny Åman, bas. Uri Caine, klaver. Søren Møller, keyboard. Antonio Sanchez, trommer. Henrik Dam Thomsen, cello. Bo Lidegaard, fortæller. Varighed: 70 minutter uden pause. Foredrag og film kl. 16: "Forbundet til de hvide busser" - foredrag v/René Meyrowitsch "Befriet fra Hitlers Helvede" - dokumentar af Rasmus Holm, Lars Mitch Fischermann og Steen Herdel. René Meyrowitsch er idémanden bag filmen Befriet fra Hitlers helvede om de hvide busser i 1945, der reddede 17.000 koncentrationslejrfanger fra Nazityskland. Blandt fangerne var René Meyrowitschs forældre og bror, der var indsat i kz-lejr Theresienstadt. René Meyrowitsch fortæller i sin personlige introduktion til filmen om sin opvækst i en traumatisk familie og hvordan det har præget hans liv. Han og han fortæller om de helt almindelige danskere, der satte deres på spil for at redde hans forældre og bror og andre kz-fanger hjem til Danmark. Dokumentaren Befriet fra Hitlers helvede er i flere omgange vist på DR2 og indtil videre set af ca. 800.000 personer. Filmen er en dramatisk rekonstruktion af redningsaktionen og fortælles bl.a. af nogle af de nulevende, der blev reddet dengang. Uddrag af disse beretninger indgår i Benjamin Koppels værk, som spilles til koncerten kl. 20.00. Varighed af introduktion + film: ca. 90 minutter. Foredrag og film er inkl. i koncertbilletprisen.

Entré: 350 kr + evt. gebyr

Köp/beställa biljetter