Frederiksberg Hovedbibliotek

Solbjergvej 23, Frederiksberg

Torsdag 12 september 2024, kl. 17.



Lyrik/recitation

Forfatterbesøg: Lisbeth Nebelong om rejser til "de kolde øer"

Tag med på en litterær rejse med forfatter Lisbeth Nebelong, som vil dele både ord og billeder fra sine værker og liv. Arrangementet fokuserer på "de kolde øer" - Færøerne, Island og Lofoten - og er baseret på Nebelongs seneste værk, Sonate for sorgfulde.

Med udgangspunkt i forfatterens nye novellekreds Sonate for sorgfulde hjerter, inviterer vi på en rejse i ord og billeder til Færøerne, Island og Lofoten. Alle 'de kolde øer', der i dag er populære rejsemål.

Færøerne er en sjælden gæst i dansk litteratur. Sonate for sorgfulde hjerter er en hyldest til kærligheden og livet.

Her kan du læser Litteratursidens fine anmeldelse af novellekredsen Sonate for sorgfulde hjerter : novellekreds fra Nordatlanten | Litteratursiden

Til arrangementet vil forfatteren vise 'historiske' billeder fra sin barndom og ungdom i 1960'ernes og 70'ernes Tórshavn. Hun fortæller om, hvordan det var at være dansker i en ikke altid lige venlig færøsk verden og om den forrygende udvikling, det lille land i rigsfællesskabet har gennemgået fra dengang til nu.

Til slut går turen til Island og Lofoten med billeder fra research-rejserne til bogens sidste noveller, der udspiller sig dér.

Som barn og ung boede Lisbeth Nebelong tre år i Tórshavn og drømte om at skrive romaner derfra.
I 2003 udkom hendes første: Når engle spiller Mozart, i 2008 fulgte Færøblues, og i 2014 Møde i mol.

I 2016 blev de tre romaner genudgivet i ét bind som Færø Blues Trilogien, og netop nu er hun aktuel med den nordatlantiske novellekreds Sonate for sorgfulde hjerter.
Siden 2010 har hun desuden været fast forfatter af rejsebogen Turen går til Færøerne.

Så har du ferieplaner om at blive i vores egen del af verden omkring 'de kolde øer', så er du naturligvis selvskrevet til at være med,

Det bliver en aften med højtlæsning af novellekredsen, fortællinger, billeder og musik når vi i fællesskab tager turen til et lille udpluk af 'de kolde øer'.

Hvis du har lyst til at komme i den rette stemning, har Lisbeth Nebelong hjulpet os med at sammensætte en playliste, med den bedste og mest interessante færøske musik:

Færøerne i ørerne - playlist by Biblioteket Frederiksberg | Spotify

Entré: 0,0 kr

Köp/beställa biljetter