Arkiv: Overstået event
Sankt Jakobs Kirke

Østerbrogade 59, København Ø

Tisdag 22 oktober 2024, kl. 19.30.



Föredrag

Nye salmer

Fællessange og samtale digter Mirian Due og musiker Pernille Sejlund vil gennem oplæsning og fællessang fremføre og fortælle om deres arbejde med at skrive nye salmer og sange.

Det bliver en aften med rig mulighed for at lære nye salmer og samtidig høre om arbejdet med at skrive tekster og melodier, der bevæger sig mellem kærlighed til traditionerne og trang til fornyelse. Sammen har Pernille Sejlund og Mirian Due skrevet sange til Sankt Annæ Pigekor, til teater, Kirkesangbogen og et korværk til Enghave Kirkes kor i 2022. De vil også præsentere nogle af de salmer, som har inspireret dem, både nye og gamle. Mirian Due er digter og har udgivet digtsamlingerne Vågent (2021) og Inden vi går ind i livet på jorden (2022), der begge kredser om forbindelser mellem natur, forældreskab og det religiøse i en interesse i og søgen efter omsorg og lindring. Mirian Due har bidraget med otte salmer til Kirkesangbogen, et tillæg til Den danske salmebog, udgivet i 2017 og har samarbejder med flere musikere og sangskrivere. Uddannet fra Forfatterskolen i 2015. Pernille Louise Sejlund er uddannet i komposition fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (2011) og har modtaget flere priser for sine kompositioner, bl.a. Sonning Musikfonds Talentpris i 2014. Udgav i 2014 klimaalbummet Time for Reflection, musik, der udspringer af en klimaforedragskoncert i samarbejde med Jesper Theilgaard. Pernille Sejlund har skrevet melodier til både Kirkesangbogen og Højskolesangbogen og har med baggrund i friskolemiljøet en stor forkærlighed for fællessangstradition.