Arkiv: Overstået event
Remisen, Godsbanen

Skovgaardsgade 3, Aarhus C

Måndag 9 september 2024, kl. 19-21.

Arrangör: FOF Aarhus



Föredrag

Læger uden Grænser: Når tiden er knap, og nøden er stor

Kom med til en aften med input fra verdens brændpunkter i selskab med Læger uden Grænser.

Dan Schøler fra Læger uden Grænser bringer os en tur ind i nødhjælpsorganisationens bagland og fortæller om, hvordan man får en så stor organisation til at reagere hurtigt, når der sker naturkatastrofer eller krig, der kræver sikker medicinsk nødhjælp. Foredraget belyser, hvad Læger uden Grænser er for en organisation: hvordan den opstod, og hvordan den arbejder. Ikke mindst får du indblik i nødhjælpsarbejdernes bevæggrunde for at gå så langt for at hjælpe fremmede mennesker i nød.

I løbet af aftenen deler Dan ud af sine personlige overvejelser om det til tider farlige liv som nødhjælpsarbejder i verdens brændpunkter. Dan fortæller historien om en elektriker fra Kolt, der ender med at stå og dele nødkasser ud til folk i Sydsudan, som har mistet alt, da nabostammen angreb og brændte byen ned. Han beretter også om, hvordan man kan gå fra at sige: "Jeg skal aldrig på en ebola-mission," og så til pludselig at stå i Liberia ved verdens største ebola-behandlingscenter og tænke: "Det er da ikke så farligt".

Alle billetindtægter fra arrangementet går ubeskåret til Læger uden Grænser.

Om Dan Schøler

Dan Schøler arbejder til daglig med forsyning og service på AUH, men har over flere år været udsendt med Læger uden Grænser til Afghanistan, Libanon, Liberia, Indien, Sydsudan og Syrien, hvor han har været med til at bygge hospitaler og klinikker for de mest nødlidende.

Dan tager formentlig en kollega eller to med på dagen, men da nødhjælp og katastrofer ikke kører efter at fast skema, er det endnu uvist, hvem der gæster os.

Foredraget arrangeres af FOF Aarhus i samarbejde med Godsbanen .

Foredraget er en del af FOF Aarhus' jubilæumsfejring, hvor du kan komme med til en række særlige aktiviteter til kun 75 kr.

Entré: 75 kr

Läs mer på webbplatsen