Fredensborg Slotskirke

Slottet 10, Fredensborg

Fredag 18 april 2025, kl. 16.



Gudstjänst

Musikgudstjeneste: Langfredag - Fredensborg Slotskirke

Velkommen til musikgudstjeneste Langfredag i Fredensborg Slotskirke, hvor musik fra Giovanni Battista Pergolesi: STABAT MATER, fører tilhøreren med ind i påskens drama. Fredensborg Slotskirkes Pigekor synger under ledelse af Cille Buch.

De akkompagneres af Strygekvartetten Lyrikos og Mie Korp Sloth ved orglet. Det kendte liturgiske værk fra Pergolesi's hånd er skrevet i 1736, kort før han døde som 26-årig, over den kirkelige tekst: Sekvensen Stabat Mater. På dansk er teksten gendigtet af Grundtvig og står i salmebogen: Under korset stod med smerte. Pergolesi's musik er både dramatisk, let og levende på samme tid. Det kræver ikke forhåndskendskab til klassisk musik at lytte til musikken fra den italienske komponist. Arierne er krævende at synge og udføres af solister fra Pigekoret. Liturg: Hedda Salomonsen Musikgudstjenesten varer en time. Dørene åbnes 30 minutter før musikgudstjenesten. Adgangsforhold I forhold til gudstjenester i Fredensborg Slotskirke gør vi opmærksom på, at det, grundet de særlige adgangsforhold i Slotskirken, desværre ikke er muligt at komme ind med en kørestol. Vi henviser til Slots- og Kulturstyrelsen ved eventuelle spørgsmål angående adgangsforholdene. Gangbesværede uden kørestol kan køres op og sættes af ved kirken, og bil parkeres andetsteds, ligesom gangbesværede kan hentes af tilkørende bil bagefter.

Läs mer på webbplatsen