Arkiv: Overstået event
Thisted Kirkecenter

Vestergade 10, Thisted

Onsdag 2 oktober 2024, kl. 19-21.30.

Arrangör: Landsforeningen for efterladte efter selvmord



Klassiskt

"Sange til min Mor" - Syng sammen koncert - Thisted

Sange om sorg og kærlighed efter selvmord. Med pianist og komponist Fransk Bak og krisepsykolog Ane Christensen. Koncerten afholdes i samarbejde med Thisted Kirke.

Sted: Thisted Kirkecenter, Vestergade 10, 7700 Thisted

Nytænkende koncert for efterladte til selvmord med tid til nærvær, sang og samtale om sorg. Frans Bak, pianist og komponist, modtog Papageno-prisen 2023 for dette unikke koncept. Sammen med krisepsykolog Ane Christensen tager han rundt i Danmark og spiller koncerter, der først og fremmest er målrettet mennesker, der har været i berøring med selvmord.

Samtidig med koncerten kan du få en snak om det at miste et menneske, man holder af og savner.

For sange om kærlighed og selvmord - koblet med fællessang og samtale - kan være forløsende, når man har mistet en pårørende.

Pianisten og komponisten Frans Baks mor begik selvmord, da han var 18 år gammel. "Der var ingen begravelse, og der blev hverken talt om hende eller hendes død efterfølgende. Det var barskt og forfærdeligt. Dengang havde jeg hverken mod til at åbne munden eller stille spørgsmål, " husker Frans Bak, der - i en alder af 60 år - begyndte at give sorgen og savnet et musikalsk og kreativt udtryk. I løbet af koncerten vil deltagerne komme til at lytte til en håndfuld stemningsfulde sange, som Frans Bak har skrevet om at miste sin mor alt for tidligt til selvmord.

Alle er velkomne til at synge eller nynne med til de iørefaldende sange. Og få snakket med andre i samme situation, for i pausen leder Ane en snak om sorg og savn og alle de andre store følelser, der kan mærkes efter selvmord, for de der har lyst til det.

"Håbet er, at vi vil kunne åbne vores sind, og lade sangen give os vinger. Der vil også være mulighed for bare at lytte og være til stede. For når vi synger sammen, hører vi sammen. "

Tallene fra 2023 viser en kraftig stigning af antal af selvmord i vort område. Thisted Kirkes aktivitetsudvalg ønsker at række ud til de mange efterladte og har inviteret os i Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Thy til et samarbejde om denne aften. Der er gratis adgang.

Så velkommen til en aften i eftertænksomhedens tegn; en aften hvor alle er velkomne - og tag gerne en ven med.

Link til:

"Sange til min Mor" - Syng sammen koncert - Thisted - Efterladte.dk