Onsdag 26 mars 2025, kl. 19-20.30.



Möten

Hvor finder vi en ny kasserer?

Eller har jeres forening svært ved overhovedet at finde nye bestyrelsesmedlemmer? Så kom med til inspirationsaften: Onsdag den 26. marts kl. 19.00 - 20.30 hos FrivilligVest, Smedenes Hus, Bredgade 77, Lem St.

Invitation til inspirationsaften

Onsdag den 26. marts kl. 19.00 - 20.30 hos FrivilligVest, Smedenes Hus, Bredgade 77, Lem St.

Her sætter vi fokus på samarbejde/sammenlægning af forskellige foreninger, og hører lidt om de fordele og udfordringer, det giver.

Aktiv Timring

Vi får besøg af Mette Haunstrup og Jeanette Friis fra Aktiv Timring. De vil fortælle om, hvordan de i 2017 havde problemer med at finde nye bestyrelsesmedlemmer, og hvor de valgte at fusionere byens borgerforening med de fire sportsforeninger, for i stedet skabe én samlet forening "Aktiv Timring". Nu har byen kun én hovedbestyrelse og en række underudvalg.

Mikkel Ebbesen Vinther fra Aktiv Timring: "Nu er der kun os 5 i hovedbestyrelsen, der har bestyrelsesarbejde, og ellers kan vi engagere de frivillige mere periodisk i de ting, de synes, er spændende".

I Timring har succesen været med til at skabe en række nye muligheder i byen som jumping fitness, pickleball, fællesarrangementer som sodavandsdisco, damefrokost, Sankthansbål samt udvikling af natursti og fjernvarme, ud over at byen har påtaget sig et socialt og inkluderende ansvar som f.eks. deres samarbejde med Møltrup Optagelseshjem.

"Vores opgave er ikke at holde et fodboldhold kørende, men at gøre Timring til et godt sted at bo".

Lem Boldklub

Herefter vil formand Claus Bo Hansen fortælle om Lem Boldklub, og hvad det har betydet for byen og ikke mindst for de frivillige, at en lang række gymnastik og sportsaktiviteter er samlet i én forening med én bestyrelse, så de frivillige kan koncentrere sig om den sportsgren, de brænder for

For at vi er sikre på, at der er kage nok til kaffen, vil vi gerne bede om tilmelding senest den 25. marts.

Aftenen gratis, og alle er hjertelig velkomne.

Med venlig hilsen

FrivilligVest og Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Köp/beställa biljetter