Arkiv: Overstået event
Plejerskebygning

Annebergparken 48, Nykøbing Sj

Onsdag 16 oktober 2024, 16:00-17:30.



Föredrag

Kristian Bang Foss fortæller

Træd ind i mørket og ind i oldtidens tronfølgerdramaer. Som en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET gæster Kristian Bang Foss højtlæsningssalen og fortæller om sin seneste anmelderroste bog MANDEN DER BAR SOLEN (2023).

MANDEN DER BAR SOLEN er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilization på.

Kristian Bang Foss (f. 1977) debuterede i 2004 med romanen FISKENS VINDUE. Fire anmelderroste romaner har efterfulgt debutbogen - STORMEN I 99 (2008), DØDEN KØRER AUDI (2012), FRANK VENDER HJEM (2019) og den seneste MANDEN DER BAR SOLEN (2023). Bronzealderromanen MANDEN DER BAR SOLEN var nomineret både til Weekendavisens Litteraturpris 2023 og til Politikens Litteraturpris 2023. For sine romaner har Kristian Bang Foss modtaget flere prisnomineringer og flere priser - bl.a. EU's Litteraturpris og Det Danske Akademis Beatrice-pris.

I den smukke højtlæsningssal i den tidligere Plejerskebygning kan du hver dag under festivalugen kl. 16-17.30 møde en ny fortæller: Pernille Plaetner & Marianne Rohweder, Theis Ørntoft, Kirsten Thorup.

Der er plads til 50 i salen. Billetter kan købes ved at følge billetlinket til Place2Book. Vær med!

Fortællingen er en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET, der foregår i efterårsferien (uge 42) den 14. - 18. oktober.

Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Spar Nord Fonden og Odsherred Kommunes Kultur- og Brandingpulje.

Entré: 75 kr

Läs mer på webbplatsen