Havnø Mølle

Havnøvej 40, Visborg, Hadsund

Söndag 15 september 2024, 10:00-16.00.



Övrigt

Høstfest ved Havnø Mølle

Høstgudstjeneste, åben mølle, maling af mel på håndkværne, pandekagebagning, spillemandsmusik og kørsel i hestevogn. En festdag for hele familien.

Traditionen tro begynder vi med høstgudstjeneste i det store telt kl. 10. Der er stillet stole og bænke op, men vil du være sikker på en siddeplads, er det en god idé at medbringe egen klapstol.
Efter gudstjenesten sættes møllen i gang, og hvis der er vind til det, bliver der malet mel.
Høstfesten er også børnenes fest, og de kan blandt andet male deres eget mel på små håndkværne og efterfølgende bage pandekager over bål. Der er voksne, der hjælper børnene. Sammen kan I også tage en tur i skoven med Anders' hestevogn. Begge dele er gratis.
I mølleboden kan du desuden smage og købe nogle af de lækre syltede sager, som lokalområdet byder på.
Den musikalske underholdning står Rebild-spillemændene for, og i teltet kan der naturligvis købes kaffe, te og saftevand med hjemmebag samt suppe med brød.
Alt i alt er der lagt op til en traditionsrig høstfest i de smukkest tænkelige omgivelser ved Havnø.
Denne dag er der gratis adgang til møllen. Mød op til en hyggelig dag og støt samtidig bevaringen af et af lokalområdets klenodier!

Dagens program er sammensat af Havnø Mølles Venner, Møllehistorisk Samling og Visborg og Skelund menighedsråd.

Fri entré