Saftstationen Damme

Fanefjord Kirkevej 35, Askeby

Lördag 2 november 2024, kl. 14.



Övrigt

Verdenslitteratur på Møn med Carl Frode Tiller

Mød den populære norske forfatter Carl Frode Tiller i samtale med litteraturformidler og Proust-ekspert Neal Ashley Conrad ved et eksklusivt arrangement på Saftstationen i Damme, arrangeret af Verdenslitteratur på Møn.

Tiller er bl.a kendt for trilogien 'Indkredsning I - III', hvor første og andet bind blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris - og som Politiken i sin anmeldelse gav seks hjerter med ordene: 'Mesterfortæller. Tillers trilogi Indkredsning kan måle sig med Knausgårds Min kamp'. De tre bøger er båret af en spektakulær idé, et særligt greb: Hovedpersonen David har glemt, hvem han er, og i en avisannonce opfordres venner og bekendte til at skrive breve, der kan stimulere hans hukommelse. De svar bliver trilogiens motor. Nu er den norske forfatter aktuel med en ny roman 'Arbejderhjerte', en norsk samfundsskildring og et psykologisk portræt af en mands midtlivskrise. Bogen er netop udkommet på dansk på forlaget Gutkind. 'I løbet af nogle få årtier er Norge, det land, hvor jeg har boet hele mit liv, blevet fuldstændig forandret, og med det de af os, der bor her, inklusive mig, og ikke mindst mig, jeg kan næsten ikke genkende mig selv.' - Fra 'Arbejderhjerte'. 'Arbejderhjerte' er en roman om en mand, som midtvejs i livet begynder at foragte det, han har opnået. Den handler om, hvordan Norge har ændret sig i løbet af de seneste 50 år, og om et socialdemokrati, der truer med at gå i opløsning. Carl Frode Tiller (f. 1970, Namsos) er forfatter, historiker og musiker. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har modtaget adskillige priser, heriblandt Kritikerprisen, Brageprisen og EU?s litteraturpris, European Union Prize for Literature. Arrangementet varer fra kl. 14 - 17 inkl. pause. Der vil være bogsalg og mulighed for at købe kaffe og drikkevarer.

Entré: 230 kr + evt. gebyr

Köp/beställa biljetter