Arkiv: Overstået event
Ringe Bibliotek

Algade 40, Ringe

Lördag 22 juni 2024 till torsdag 1 augusti 2024, kl. 10.

Arrangör: Faaborg Bibliotek



Bildkonst

Sommerfugleøen - collageudstilling i Store Sal

Sommeren byder på en sansemættet oplevelse, når illustrationer og collager fra børnebogen "Sommerfugleøen" udstilles i salene på Ringe Bibliotek.

"Sommerfugleøen" er en poetisk fortælling på vers om det drømmeland, børn kan svæve ind i, når de skal sove. Undervejs føres barnet ind i en eventyrlig og farverig verden fuld af skabninger og væsner, der både er genkendelige og magiske. Versene er illustrerede med sansemættede collager, der både understøtter og udvider fortællingen. Det er disse collager, som kan opleves på udstillingen.

Mette-Katrine Bistrup (f. 1975) er uddannet designer, lærer og cand.pæd. i materiel kultur, didaktik. Hun har arbejdet med billeder i mange år og underviser i kreative udtryksformer på Københavns Professionshøjskole. Hun har udstillet på gallerier og i kunstforeninger flere steder i landet, og i samarbejde med Århus Kunstakademi står hun bag udgivelsen "Kunsten at undervise i Kunst" (2023).

Lea Baastrup Clausen Rønne (f. 1988) er uddannet skuespiller ved Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2015. Hun har siden været tilknyttet Odense Teater som en del af ensemblet og er bosiddende i Sødinge på Midtfyn. Sommerfugleøen er hendes første bog. Den er inspireret af et fantasiunivers, som hun og hendes søster opfandt som børn.

Alle er velkomne til fernisering lørdag d. 22. juni kl. 11.00 - 12.00. Udstiller såvel som forfatteren bag bogen vil være til stede, og biblioteket byder på et glas.

Ringe Bibliotek, Store Sal
Lørdag d. 22. juni - Torsdag d. 1. august

Udstillingen kan besøges i bibliotekets betjente åbningstid.
Kontakt gerne personalet inden dit planlagte besøg, da salene kan være optagede.