Arkiv: Overstået event
Vendelbohus

Nørregade 22, Hjørring

Fredag 23 augusti 2024, kl. 20.30.



Rock/Pop

Version 1.0 en hyldest til Shu-bi-dua

Tak for sangen - en hyldest til Shu-bi-dua. Version 1.0 er uden tvivl mest kendt for sin rolle som Danmarks måske bedste partyorkester, men denne aften handler det om én af Danmarks helt store sangere og bedst sælgende band nogensinde.

Idéen om TAK FOR SANGEN-koncerterne opstod ved en tilfældighed, og den oprindelige plan var

blot én enkelt hyldestkoncert til Kim Larsen. Det skulle dog hurtigt vise sig, at efterspørgslen på

denne ene koncert var udover alle forventninger, hvorfor én koncert hurtigt blev til flere.

Sidenhen er Flemming Bamse Jørgensen også blevet hyldet ved adskillige koncerter. Med et salg

på over 10.000 billetter, har TAK FOR SANGEN-koncerterne manifesteret sig som et

langtidsholdbart koncept.

Denne gang er tiden kommet til at hylde Michael Bundesen og Shu-bi-dua, som er dét danske

band, der har haft det største pladesalg i Danmark nogensinde. I 2023 var det i øvrigt 50 år

siden, at Shu-bi-dua indtog danskerne med Fed Rock. Det er heller ikke uden en vis ærefrygt, at

Version 1.0 har kastet sig over Shu-bi-duas store katalog af vidunderlige melodier med et

finurligt tekstunivers. Ligesom ved de forrige hyldestkoncerter til Kim Larsen og Flemming

Bamse Jørgensen, er TAK FOR SANGEN-koncerten til Shu-bi-dua noget, der har en meget stor

betydning for musikerne i Version 1.0. Derfor er det også med største respekt og ydmyghed, at

Version 1.0 fortolker Shu-bi-duas sange.

Glæd jer til en aften, som byder på dansk musikhistorie og musikalsk kulturarv fra øverste hylde.

Entré: 275 kr