Cirkusmuseet i Hvidovre

Hovedporten, Hvidovre

Tisdag 2 april 2024 till söndag 22 december 2024, 10-15.



För barn

Cirkussøndag

Om søndagen har vi masser af aktiviteter for hele familien. Kl. 10 åbner museet, og museets personale står klar i billetsalget til at sælge billetter og fortælle om alle aktiviteterne. Har du købt billet online, skal den fremvises i billetsalget.

I udstillingen kan du se en masse sjove film om cirkus indspillet af bugtaleren Peter Nørgaard og den frække hund Charlie samt flotte glimtende kostumer og gamle mystiske rekvisitter. Børnene kan tage en opgaveleg med rundt og få en præmie i billetsalget, når de er færdige.

Kl. 10.30 -12 kan hele familien komme til Cirkusleg i Fægtesalen, der er en stor sal bag Cirkusmuseet indrettet med alverdens cirkusaktiviteter. Her står museets cirkusartist klar med hjælp og inspiration, og du kan fx prøve en tur i trapezen, lære at jonglere eller prøve at gå på line. Cirkusleg er inkluderet i entrébilletten til Cirkusmuseet.

Efter Cirkusleg kan I sætte jer op på det Kreative Værksted, der ligger på Cirkusmuseets 2. sal. Her er det tilladt at nyde medbragt mad og drikke, og man kan evt. supplere med drikkevarer og snacks fra museets butik. Her kan I også slippe fantasien løs og fx lave en sjov klovnehat eller cirkuscollage. Værkstedets materialer er til fri afbenyttelse for museets gæster.

Har du brug for at øve jer lidt mere på jonglering har museet også et legerum i stueetagen med diverse jongleringsrekvisitter, udklædningstøj og gamle cirkusprogrammer. I museumsbutikken kan du desuden købe et bredt og farverigt udvalg af cirkusrekvisitter og souvenirs til både børn og voksne.

Vi har ikke Cirkusleg d. 10/11, 17/11 og 8/12, men vi tilbyder stadig Cirkussøndagens andre aktiviteter.

Entré: 70 / 0

Läs mer på webbplatsen