Arkiv: Overstået event
Vadehavscentret

Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe

Lördag 7 september 2024, kl. 16.15-20.45.



Natur

Sort sol og Vadehavscentret

Sort sol kan være en naturoplevelse og et naturfænomen i særklasse. Stærenes dans er en dans på liv og død. De flotte formationer bestemmes nemlig af antallet af rovfugle, der jager stærene.

Naturvejlederne følger stærene i dagene op til turen og gør deres bedste for at finde frem til stærenes nattesæde. Der er dog ingen garantier, når det handler om natur - ingen ved præcist, hvordan aftenen bliver. Det er det der gør det så spændende! Kom med på en interessant og lærerig tur, hvor naturvejlederen fortæller meget mere om stærenes forunderlige liv.

Vi mødes på Vadehavscentret i Vester Vedsted og oplever den spændende udstilling "Trækfuglenes Vadehav". Naturvejlederen viser rundt og fortæller bl.a. om Vadehavet som Verdensarv og Nationalpark og hvorfor 12-15 millioner trækfugle er vilde med Vadehavet

Efter rundvisningen serverer vi sandwich og vand i centrets café. Maden kan indtages på centret, eller tages med på turen og nydes i det fri.

Turen ud til stedet, hvor vi skal opleve stærene "live", foregår i bus. Når vi bliver sat af bussen, skal vi gå et lille stykke for at komme til det bedste sted, for at få den optimale oplevelse af stæreflokkene. Vi kan komme til at gå op mod 1 km i fugtigt terræn, så medbring fornuftigt og evt. vandtæt fodtøj. Da vi står stille, når vi venter på stærenes ankomst og da deres dans kan fortsætte indtil efter solnedgang, er det nødvendigt at være klædt varmt på med hue, uld og vind- og vandtæt overtøj. Det kan også være en god ide at medbringe et siddeunderlag, kaffe og snacks til ventetiden.

Entré: Voksen 450 kr, Barn 250 kr