Arkiv: Overstået event
Trehøje P-plads

Toggerbovej, Knebel

Söndag 6 oktober 2024, kl. 12-15.30.

Arrangör: Karpenhøj Naturcenter



Natur

Svampetur i Mols Bjerge ved Trehøje

Kom og oplev den enestående natur i Mols Bjerge og deltag i en spændende og svampejagt i et område med måske lidt andre arter end dem, vi normalt finder.

Undergrunden i Mols Bjerge er langt mere sandet end den, vi finder ved Kalø-skovene, og derfor finder vi nok lidt andre arter end på de første to svampeture.

Vi satser på at finde et bredt udvalg af svampe, herunder lækre spiselige som Karl Johan og kæmpeparasolhatte, samt fascinerende arter som champignon, blækhatte og skællet støvbold.

På turen i Mols Bjerge vil vi også mest gå efter de spiselige svampe. Vores erfarne svampeekspert vil dele ud af sin viden om bestemmelse af svampe og sikkerheden omkring det samt fortælle om svampenes store betydning for skoven og biodiversiteten.

Bemærk at forekomsten af svampe altid er usikker, og derfor er der heller INGEN garanti for, at vi finder spiselige svampe. Da vi tilmed går sammen i en relativ stor gruppe, skal man nok kun forvente at finde svampe til smagsprøver - så vent med at købe fløde i rå mængder

LIDT PRAKTISK INFORMATION

GUIDE: Naturvejleder og svampekyndig Marianne Graversen

MEDBRING en kurv og en kniv (evt. blot en urtekniv fra køkkenskuffen)

BEMÆRK: Turen er mest på voksne

Svampeturen er den sidste af tre svampeture fra Karpenhøj Naturcenter. De andre afvikles den 22/9 og 28/9.

OBS: Billetsalget slutter onsdagen før arrangementet kl. 12.00!

Entré: 225 kr