Kulturkiosken

Falkevej 15 (Den bagerste del af bygningen), Viborg

Torsdag 3 april 2025, 17:00 - 19:00.



Verkstad

Keramikværksted i Kulturkiosken

Keramikværkstedet er åbent i dag for dig der har lyst til at arbejde med ler. Der er fri leg, så du bestemmer selv om du vil lave krukker, kopper eller noget helt andet.

Ler skal købes i Kulturkiosken. Der vil være et lille udbud af værktøj du kan låne, men tag gerne selv værktøj med hvis du har. Der kan pt. ikke drejes i Kulturkiosken, men har du selv en drejebænk er du velkommen til at tage den med.

Om torsdagen ser vi om vi kan fylde en ovn. Er der keramik nok til en brænding sætter vi den i gang. Har du kun lidt keramik du vil have brændt er det oplagt at kigge forbi om torsdagen og brænde sammen med andre.

Kulturkiosken er et værkstedsfællesskab, hvor medlemmerne er med til at skabe gode rammer for hinandens kreative udfoldelser. Det koster 100,- om måneden at være medlem af Kulturkiosken og som medlem har du adgang til lokalerne hele døgnet rundt alle ugens syv dage. Selvfølgelig med hensyntagen til at der også skal være plads til foreningens andre medlemmer. Vi plejer at være gode til at tage hensyn til hinanden i Kulturkiosken.

Du er også velkommen til at arbejde med keramik til Åbent Værksted hver søndag 13-15 ... og hvis du er medlem kan du selvfølgelig altid låse dig ind og være kreativ.
Vi brænder kun medlemmers keramik. Kig forbi og hør nærmere.

Entré: 50 / gratis for medlemmer af Kulturkiosken

Läs mer på webbplatsen