Nowhuset - Nielsen & Wöldike

Skolevej 10, Tranekær

Fredag 11 april 2025 till måndag 21 april 2025, kl. 08-22.



Utställning

Påskeferie på Langeland

Påsken på Langeland og Strynø byder på kunst og kulturoplevelser i lange baner, lige til at nyde ~ sammen.

På Langeland, som har tiltrukket kunstnere siden 1960'erne på grund af sit unikke lys og betagende natur, er kunst og kultur en integreret del af øens sjæl. Det fejre vi i påsken med et væld af kunst og kultur-events.

Kunstnernes åbne døre

I påsken, 30. - 31. marts, åbner over 40 kunstnere dørene til deres værksteder og atelierer så de besøgende kan få et indblik i arbejdsgangene i de kunstneriske maskinrum. Det har de med succes gjort hvert år siden 2002.

Udover individuelle værksteder kan du også besøge en fællesudstilling, 24. -31. marts, i Nowhuset i Tullebølle hvor hver kunstner udstiller en række værker, der fungerer som appetitvækker til at besøge netop dem.

Venstre: Gæster i Ann-Kerstina Nielsens værksted. Højre: Kamilla Herskind i hendes Atelier i Rudkøbing (Foto: Maria Fonfara)

Læs mere om Kunstnernes Åbne døre

Oplev landskabet, maden og kulturen

Kulturen springer ud med forårssprøde oplevelser. Langelandsfortet åbner en ny sæson, hvor børn kan blive Spion for en dag. Skovsgaard Gods skyder sæsonen i gang med helt nye aktiviteter til børnefamilier i naturformidlingen og meget mere er på trapperne.

Kom med på kunstvandringer på Langelands 160 km Kunstrute, der giver dig mulighed for at kombinere de større kunst- og kulturoplevelser med besøg hos enkelte kunstnere og kunsthåndværkere, samtidigt med at du bevæger dig rundt i den smukkeste langelandske natur og forbi kunsten i det offentlige rum.

Besøg den hyggelige købstad Rudkøbing påskelørdag hvor byens mange specialbutikker og gallerier holder længere åbent.

Sejl til Strynø, øen med 350 indbyggere og 30 nationaliteter, og oplev små iværksættere, mousserende most og kunsthåndværk.

Med de mange arrangementer forskellige steder rundt omkring på øen kan du kombinere kunstoplevelsen med sightseeing og udforskning af lokalområdet.

Læs mere om påskens mange events (og flere kommer hele tiden til)

En påskefest for smagløgene

Hvis sulten skulle melde sig, kan du være tryg ved, at et spisested i nærheden holder åbent, så dine vintertrætte smagsløg kan blive vakt til live - hvad enten det er på en herregård, til langbords-frokost eller på en af de små spisesteder med fokus på lokale råvarer.

Find spisestederne her

Kontakt: visit@langelandkommune.dk / (+45) 20 130 250.

Köp/beställa biljetter Läs mer på webbplatsen