Arkiv: Overstået event
Flensborghus

Norderstraße 76, Flensburg

Söndag 7 maj 2023, kl. 11.



Musik

Jubilæumskoncert

Dansk-tysk Selskab af Musikvenner af 1998 fejrer 25-års jubilæum med Nightingale String Quartet og Henschel Quartett. Søn 07.05.23 - 11:00. Flensborghus, Flensborg.

Dansk-tysk Selskab af Musikvenner af 1998 fejrer 25-års jubilæum med en koncert ud over det sædvanlige. Et dansk og et tysk ensemble mødes for at spille musik fra hver deres land, både sammen og hver for sig. Det er med stolthed, at vi kan byde velkommen til hele to verdenskendte strygekvartetter, som sammen vil spille Felix Mendelssohn-Bartholdys Oktet opus 20. Derudover spiller Nightingale String Quartet strygekvartet nr. 2 af Vagn Holmboe, og Henschel Quartett Ludwig van Beethovens strygekvartet opus 18 nr. 1. Nightingale String Quartet. Gunvor Sihm, violin | Josefine Dalsgaard, violin | Marie Louise Broholt Jensen, bratsch | Louisa Schwab, cello. Nightingale String Quartet har base i København. Kvartetten er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor professor Tim Frederiksen siden kvartettens dannelse i 2007 har fungeret som trofast mentor. Nightingale String Quartet er prisvindere ved flere nationale og internationale kammermusik- konkurrencer og modtog i 2010 DR P2's Talentpris for "med brændende passion, uimodståelig gejst og smittende indbyrdes lydhørhed at få den klassiske strygekvartet til at sprælle af liv - så musikken taler direkte og stærkt til både nye og gamle lyttere". I 2013 var Nightingale String Quartet solist med Tivolis Symfoniorkester i forbindelse med modtagelsen af Musikanmelderringens Kunstnerpris, og i 2014 blev kvartetten - som det første ensemble nogensinde - tildelt Gramophones 'Young Artist of the Year Award'. www.nightingalestringquartet.com. Henschel Quartett. Christoph Henschel, violin | Daniel Bell, violin | Monika Henschel, bratsch | Mathias Beyer-Karlshøj, cello. I 1995 vandt kvartetten adskillige priser ved internationale konkurrencer i Evian, Banff og Salzburg, og det efterfølgende år 1. pris og Guldmedalje ved Osaka International Chamber Music Competition. Successfulde debutkoncerter i verdens førende musikmetropoler, herunder en meget rost BBC live koncert, hvor Henschel Quartett sprang ind for Juilliard Kvartetten, førte Kvartetten til kammermusikkens absolutte superliga. Kvartettens musikalske rejse omfatter mange bemærkelsesværdige højdepunkter. Henschel Quartett spillede ved den officielle genåbning af Anna-Amalia Biblioteket i Weimar (på UNESCOs Verdensarvsliste), rejste til Bruxelles som Kulturambassadør for Tyskland. I marts 2010 opnåede kvartetten privilegiet at optræde i Vatikanet under overværelse af Pave Benedict XVI. Højdepunkter i de senere sæsoner omfatter koncerter i London, Amsterdam, München, Yokohama, Tokyo, en stor turné i Latinamerika samt - for anden gang - turné med stjernecellisten, desværre nu afdøde Lynn Harrell og Schuberts store C-dur Kvintet på programmet. www.henschel-quartett.de. Billetter: ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg, og ved indgangen. Arrangører: Sydslesvigsk Forening, Bund Deutscher Nordschleswiger, Sønderborg Musikforening, Verein der Musikfreunde.

Entré: 145 kr + evt. gebyr