Christianskirken

Christiansvej 4, Fredericia

Fredag 30 augusti 2024, kl. 19.



Jazz

Bro / Mikkelborg / Mazur - Christianskirken

Da Jakob Bro udgav pladen 'Strands' med Palle Mikkelborg og Marilyn Mazur stod anmelderne i kø med rosene ord. Bla. gav Politiken 6 hjerter med ordene: "Alt på albummet er vigtigt - og mesterligt".

Tre af dansk jazz største kapaciteter fra hver sin generation mødes i et spontant og udforskende territorium og maler et sfærisk og dybtfølt melodisk øjebliksbillede. Der er luft i musikken, stor frihed og et fælles ønske om at skabe noget, der ikke nødvendigvis kan forklares, men mærkes.

" Det er en søgen efter mening. Hvis jeg må blive så højtflyvende. Er der en mening, og hvis der er, kan jeg forstå den og være med? ", som Palle Mikkelborg forklarer sin musiske livsrejse i Jørgen Leths og Andreas Koefoeds film Music For Black Pigeons, der er blevet vist på filmfestivaler i hele verden.

Palle Mikkelborg (f. 1941) og Marilyn Mazur (f. 1955) deler en lang musikalsk historie. Mazurs bidrag til Palle Mikkelborgs ambitiøse storværk Aura, dedikeret til og indspillet med Miles Davis, førte til, at den danske percussionist i midten af 80'erne kom med i Davis' band og senere turnerede med Gil Evans, Wayne Shorter og Jan Garbarek.

Jakob Bro (f. 1978) har udgivet 16 albums som bandleder og blev et anerkendt navn på den internationale jazzscene efter at have spillet med Paul Motian, Tomasz Stanko, Lee Konitz m.fl.

Efter at have krydset veje i en årrække dannede Jakob Bro og Palle Mikkelborg en ny konstellation i forbindelse med to koncerter på Copenhagen Jazz Festival for ti år siden. Gradvist fødtes idéerne til deres første, fælles studiealbum Returnings. Albummet udkom på ECM Records i 2018 til store anmelderroser, ikke mindst i Politiken, hvor musikredaktør Thomas Michelsen gav seks ud af seks hjerter under overskriften: Returnings er som faldende blade og langsomme skridt. Det er simpelthen ren skønhed. Efter en kort pause fra scenen vendte Mikkelborg tilbage i samspil med Jakob Bro og Marilyn Mazur på en magisk aften i DR Koncerthusets koncertsal, som nu er blevet dokumenteret af ECM Records på albummet Strands , og som kan opleves eksklusivt i 2024, bla. ifm. Sacred Music.

Lineup:

Jakob Bro - guitar

Palle Mikkelborg - trumpet, flugelhorn;
Marilyn Mazur - percussion

Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=P23_6Y3NAjE

SACRED MUSIC

Koncerten er en del af Sacred Music - en koncertrække over 5 dage med 4 orkestre i 15 kirker på tværs af 6 kommuner, hvor fordybelse, hengivenhed og refleksion er gennemgående temaer i musikken. Kirkerummet kan nemlig noget helt specielt og har en aura af andægtighed samt en meget stor og lang resonans, hvorfor de enkelte orkestre er udvalgt på baggrund af dette:
  • Jakob Bro / Palle Mikkelborg / Marilyn Mazur
  • Svaneborg Kardyb
  • Nils Økland / Sigbjørn Apeland (NO)
  • Lis Wessberg / Maj-Berit Guassora / Jesper Thorn : Isens Ekko


Orkestrene kan opleves rundt i hele Trekantområdet i perioden og koncertrækken afsluttes med en signaturkoncert med Bro/Mikkelborg/Mazur samt special guest Nils Økland i Sankt Nicolai Kirke i Kolding d. 1. september, hvor lokale sangere fra kirken og MGK vil optræde sammen med orkestret.

PROGRAM

· Onsdag d. 28. august
    • 19.30 - Nørremarkskirken, Vejle - Bro / Mikkelborg / Mazur


o 19.30 - Nørup Kirke, Vejle - Økland / Apeland

· Torsdag d. 29. august

o 19.00 - Jerlev Kirke, Vejle - Isens Ekko

o 19.00 - Seest Kirke, Kolding - Økland / Apeland

o 19.00 - Vejen Kirke, Vejen - Bro / Mikkelborg / Mazur

o 19.30 - Billund Kirke, Billund - Svaneborg Kardyb

· Fredag d. 30. august

o 19.00 - Christianskirken, Fredericia - Bro / Mikkelborg / Mazur

o 19.00 - Sdr. Bjert Kirke, Kolding - Isens Ekko

o 19.30 - Øster Lindet Kirke, Vejen - Økland / Apeland

o 21.00 - EWII House, Kolding - Svaneborg Kardyb (kulturnat)

· Lørdag d. 31. august

o 13.00 - Fjordenhus, Vejle - Svaneborg Kardyb (gratis entré)

o 15.00 - Vamdrup Kirke, Kolding - Isens Ekko

o 19.30 - Hover Kirke, Vejle - Svaneborg Kardyb

o 19.30 - Hammelev Kirke, Haderslev - Bro / Mikkelborg / Mazur

· Søndag d. 1. september

o 16.00 - Sankt Nicolai Kirke, Kolding - SIGNATURKONCERT Bro / Mikkelborg / Mazur feat. Nils Økland + MGK og Skt. Nicolais kirkekor.

Pris pr. koncert: kr. 75-125,-

Partoutbillet, der giver adgang til samtlige koncerter: kr. 225,-

Link til partoutbillet: https://trio.safeticket.dk/99000/SACRED_MUSIC_Partoutbillet

Entré: 125 kr

Köp/beställa biljetter