Arkiv: Overstået event
Bülowsvejhallen

Bülowsvej 34, Frederiksberg C

Söndag 1 september 2024, kl. 11-12.



Kampsporter

Frederiksberg Aikido Junior

Ansvar skal trænes ind. Børn skal have øvet sig, før det bliver naturligt at få pålagt ansvar. Men det kan være svært at lære et barn ansvar hvis barnet springer fra det ene til det andet når tålmodigheden slipper op. Børn vil som regel en masse ting.

Det er derfor vigtigt for os, at forældrene tager ansvar for at fastholde deres børn til at fortsætte deres træning. Også på de dårlige dage. Dygtighed er ikke en handling, men en vane.

Det er vigtigt at barnet er motiveret, men lige så vigtigt, at forældrene tager ansvar for barnets træning og udvikling. Børn skal tumle og have det sjovt når de tager fat på en sportsgren. Først senere kommer strukturen. Får børn en god start på sportslivet vil de højst sansynligt blive ved langt ind i voksenlivet.

Barnet skal have en succesoplevelse og en fornemmelsen af, at det her kan jeg. Rent sundhedsmæssigt er det først og fremmest vigtigt, at børnene bevæger sig, og får gode vaner

Der kan være mange årsager til at melde sit barn til selvforsvar. Forældre ønsker ofte, at deres børn skal lære disciplin. Andre vil gerne have, at børnene lærer at forsvare sig. Og igen andre som ønsker at børnene skal lære at være gode kammerater og forstår hvad det betyder at samarbejde.

Hvordan lærer børn bedst? Vi mener, at det er igennem kreativ leg og øvelser, som de bliver rost for og belønnes for ved at komme til graduering, når det er fortjent. Børnene får motion, og de lærer at koncentrere sig og modtage undervisning. I takt med at børnene bliver dygtigere begynder vi at træne flere og flere teknikker. Teknikkerne er øvelser i balance, fald og bevægelse.

Vi synes, at man skal være sig sit ansvar bevidst, når man træner med børn. Børn er ikke små voksne. Det er vigtigt, at man gør sig klart, hvad man vil med sin børneundervisning, og at man udstikker de rammer, børnene skal færdes i.

På vores børnehold gør vi meget ud af at motivere børnene i undervisningen, samtidig med at der er en sund, god og positiv disciplin. Vores instruktører har erfaring med børn. Således er alle børn sikret en rigtig god oplevelse.

Alle vores instruktører har en godkendt børneattest. Af sikkerhedsårsager er vi altid minimum to instruktører på børneholdet. Vi optager ikke over 20 børn på et hold.

Der vil altid være nogle børn, som er stærkere eller svagere end andre, og de skal hver især have deres særlige opmærksomhed. Vi sætter tydelige grænser for børnene, og intet barn går hjem uden at have fået ros for sin indsats.

Kampsport for børn handler ikke kun om at have det sjovt. Det handler om at opbygge ansvarlighed, forbedre den fysiske form, evnen til at interagere og "lege" sikkert og retfærdigt. Det handler om at opbygge karakter, arbejde på sig selv og bekæmpe sine egne svagheder. Kampsport styrker koncentrationen og disciplinen og lærer modstandsdygtighed.

Det opbygger også selvværd, selvtillid og mod, og det forbedrer evnen til at nå et bestemt mål. Det er videnskaben om tålmodighed og respekt for andre.

Vi er overbevist om, at vores børn lærer færdigheder, som positivt påvirker deres daglige interaktioner både i skolen og derhjemme. Udover disciplin lærer vores børn om respekt og ansvar. De lærer de grundlæggende værdier, der er nødvendige for at samarbejde og have respekt for andre mennesker.

Det må aldrig blive et mål i sig selv at lære børn at slå og sparke. Målet er at lære dem, hvordan man undgår at slås! Derfor har aikido-instruktøren også til en vis grad en opdragende rolle.

Principielt er vi imod, at børn skal gå for meget op i gradueringer og bæltefarver. Træningen skal primært være et frirum, hvor leg og træning skaber udvikling. Børnene bliver belønnet med gradueringer og farvede bælter, når de har lært de færdigheder, som er beskrevet i vores børnepensum. Ingen børn vil nogensinde nå at få det sorte bælte på børneholdet. Det er kun de voksne i aikido der kan nå det sorte bælte efter mange års hård træning.

Praktisk Info:
Tøj - T-shirt, joggingbokser, bare fødder
Husk drikkedunk med vand
Ingen synlige smykker (watches earrings, bracelets, necklaces etc.
klippede og rene finger- og tånegle
Forældre er meget velkomne til at blive og kigge på.

TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING

Arrangeret af Frederiksberg Aikido Klub.

Gratis