Arkiv: Overstået event
Sankt Jakobs Kirke

Østerbrogade 59, København Ø

Onsdag 11 september 2024, kl. 14-16.



Föredrag

Strindberg

Kulturcafé poesikemiker, forvandler og historiens måske mest forpinte ægtemand! Foredrag ved dramatiker Lenemarie Løwe Olsen Bryllupsrejsen er allerede det første forsøg på at undslippe ægteskabets virkelighed. Kvindehader eller geni?

Vanvittig og ubehagelig eller det modigste og mest misforståede væsen? August Strindberg var både maler, forfatter og frem for alt dramatiker, og så ville han lave guld. Han brugte flere år i laboratoriet på at opnå det umulige og kunstigt skabe metallet, der lyser. Altid søgende, altid uvenner med nogen. Tjenestepigens søn August blev hele Sveriges - og især teatrets vigtigste forfatter omkring århundredskiftet, og hans stykker spilles stadig - også lige nu. Strindbergs brændende konflikter med både Gud, samfund, koner og sig selv har efterladt os med en rig arv om menneskesindets kringlede længsler. Han udleverede sig selv, sine nærmeste og os alle sammen, så det næsten er rystende at befinde sig inde i hans værker og breve. Denne eftermiddag tager vi til Strindbergs rige. Vi får svenske kanelsnurrer til kaffen til at dulme Strindbergs vrede.