Arkiv: Overstået event
Ringe Bibliotek

Algade 40, Ringe

Måndag 7 oktober 2024 till måndag 25 november 2024, kl. 10-17.



Bildkonst, Barn

Lea Leténs illustrationer til børnebogen Carls fynske barndom - Udstilling i Store Sal

Oplev illustrator Lea Leténs originale akvareller til den nye børnebilledbog Carls fynske barndom i Store Sal på Ringe Bibliotek.

Carls Fynske Barndom er skrevet af forfatter Anne Sofie Allermann og er inspireret af Carl Nielsens erindringsroman Min Fynske Barndom fra 1927. Den handler om Carl Nielsen barndomsår på Fyn. Om hvordan han lærer at spille, og hvordan han udvikler sig musikalsk og som kunstner, før han som 18-årig tager det store spring til Musikkonservatoriet i København.

Bogen er blevet til i tæt samarbejde mellem forfatteren og illustrator Lea Letén.

Lea Letén er illustrator og børnebogsforfatter. Hun har illustreret mere end 70 bøger siden sin debut i 2006. Til den 50 sider lange billedbog Carls fynske barndom har hun gjort et grundigt researcharbejde for at skildre tiden og Carl Nielsens barndom. Denne gang folder Lea Letén sig ud i et friere og mere kunstnerisk udtryk end i sine tidligere udgivelser. Illustrationerne er fulde af musikalske detaljer, og det er nemt at give sig hen i Leténs smukke farvepalet og nærværende motivkreds.

Læs mere om forfatter og illustrator på www.allermann.dk og www.lealeten.dk

Carls Fynske Barndom er støttet af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat og er udkommet i 2024 ved Forlaget Frø.

Bogen kan lånes på biblioteket.

Udstillingen er åbent i bibliotekets betjente åbningstid. Kontakt gerne personalet inden besøg, da salene kan være optaget.

Fri entré